Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Platons Symposion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Platons Symposion
herlig og skøn, ja, at han idethele er en Gud. Eros betyder jo
Trang eller Drift, og vi trænge til det, vi ikke have. Eros er da
ikke skøn og er ikke Gud, men er Trangen til det skønne og det
guddommelige. Saaledes ytrer jo den intellektuelle Trang sig
hverken hos dem, der have Visdommen, eller hos de helt
uvidende, men hos dem, der staar imellem. Ingen Gud filosoferer,
d. e. tragter efter Erkendelse, men Menneskene filosoferer, saa
snart de med Smerte føier deres Uvidenhed. Eros er Søn af
Poros og Penia, af Fylde og Mangel; deraf hans dobbeltsidige
Natur. Han bevæger sig imellem de to Modsætninger, men falder
ikke sammen med nogen af dem, begynder stedse paany sin
Fart fra den ene til den anden. Det gælder om al Trang og
Drift. Ikke blot i Elskov og Venskab og i sanselig Lidenskab
ytrer Eros sig, men i al menneskelig Stræben. Og han kender
ingen endelig Grænse. Sit Maal vil han naa, ikke blot for en
Tid, men evigt, derfor fødes Trangen stedse paany. Ingen enkelt
Genstand kan fyldestgøre. For at forstaa hans Natur ret, maa vi
betænke, at et endeligt Væsen ikke kan blive evigt. Hvorledes
kan da Trangen til det evige tilfredsstilles hos et endeligt Væsen?
Gennem Frembringelse af et Værk, i hvilket dets Liv fortsættes.
I den Lidenskab, der ytrer sig hos alle levende Væsener ved
Forplantningen og ved Omsorgen for Afkommet, virker Trangen
til det evige: kan det enkelte Væsen ikke vedblive at bestaa,
kan det dog efterlade et andet Væsen af sin Art. Allerede det
enkelte Væsen bestaar jo kun under en stadig Skiften af alle
dets Elementer; det gælder Sjælens Tanker saavel som Legemets
Stoffer. Men hos ædlere Naturer ytrer Trangen efter det evige
sig ikke blot paa denne Maade. Den virker ogsaa i Trangen efter
Ære og efter at frembringe Værker i Kunst, i Livsvisdom, i
Stats-kløgt, der kan bestaa ud over det individuelle Livs Grænser. Og
i sin højeste Form ytrer den sig i Tanken, naar denne hæver
sig over alt Enkelt og Sanseligt og former store Ideer, i hvilke
lange Rækker af Iagttagelser sammenfattes, Ideer, der tillige staar
som ophøjede Forbilleder for, hvad Iagttagelsen stedse kun viser
os paa ufuldkommen Maade. Eros som Elskovstrang og som
Æres-trang er kun en Forskole til denne højeste Trang, der Skridt for
Skridt fører os op i Ideernes og Idealernes Verden, til Tanker,
der ikke kan udtrykkes i Billeder eller sanselige Former.
Muligheden af denne Opadstigen er det, der giver Livet dets højeste
Værdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
