Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Larsen: Lad os nu være Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAD OS NU VÆRE MENNESKER!
C. Andersen har en Gang skrevet et Eventyr
om „Lykkens Kalosker", som havde den
vidunderlige Egenskab, at enhver, der fik dem paa,
øjeblikkelig blev, hvad han ønskede at være. En
Dag kom de i Hænderne paa eller, rettere sagt,
paa Fødderne af en Kopist, der just stod i
Begreb med at benytte det gode Sommervejr til at foretage en
Spadseretur fra Politikammeret, hvor han var ansat, ud i
Frederiksberg Have. Under Vejs mødte han en Digter, som fortalte
ham, at han næste Dag skulde rejse udenlands. Uvilkaarlig blev
han Genstand for Kopistens Misundelse, saa at denne, da de
havde sagt hinanden farvel, udbrød: „Det er et eget Folkefærd,
de Poeter! Jeg gad nok prøve paa at gaa ind i saadan en Natur
og selv blive Poet." Straks blev han Digter, saa han saa paa
Naturen med en Opvakthed og Livlighed som aldrig tilforn. Da
han betragtede de syngende Fugle, der nok saa fornøjede
hoppede fra Gren til Gren, sukkede han vemodigt: „De har det
meget bedre end jeg! flyve, det er en dejlig Kunst; lykkelig den,
som er født med den! ja, skulde jeg gaa over i noget, saa skulde
det være saadan en lille Lærke." Øjeblikkelig blev han
forvandlet til en Lærke, der fløj ned i Græsset, drejede Hovedet om til
alle Sider og slog med Næbet paa de smidige Græsstraa, der i
Forhold til hans nærværende Størrelse syntes store som
Nordafrikas Palmegrene. Han blev kort efter fanget af nogle Drenge
og bragt til en Familie i Gothersgade, hvor han blev sat ind i
Er Foredrag holdt i Studenterforeningen den 10de Februar 190»3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
