Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Treforbundets Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treforbundets Opløsning
485
Skønt Italien, der endnu 1902 fornyede sin Traktat med
Tyskland, tidligst 1907 kan sige sig løs fra Centralmagterne, har
Indholdet af Traktaten dog længe været et dødt Bogstav for
førstnævnte Lands Vedkommende, da de Forhold og
Forudsætninger, der i sin Tid bestemte Italien for Treforbundspolitiken,
forlængst har ændret sig eller vist sig følske.
At Bismark i det hele taget fik Italien med, har man
betegnet som hans største Hypnotisør-Kunststykke, der næppe var
lykkedes med en anden end C risp i som Medium. Italien havde
dog, ogsaa fraset den onde Samvittighed over for det Land, som
det skyldte sin politiske Enhed, men svigtede 1870, sine gode
Grunde. De franske Revanchister og Nationalister forbandt sig
med de Klerikale om at faa den katolske Kirkes Hjælp mod
Tyskland og lagde ikke Skjul paa, at som Løn til Kirken og
Hævn mod Italien skulde Pavens verdslige Magt i Kirkestaten
genoprettes, altsaa Italiens Enhed sprænges. Fra Frankrigs
indrepolitiske Historie er det endvidere bekendt, at de nævnte
Partiers Udsigt til at komme til Magten indtil Boulangers Fald
(1889) var stigende. Foreløbig nøjedes Frankrig imidlertid med
at straffe Italien paa Brødet ved forskellige Toldkrige (1878 og
1888), men spændte tillige Ben for Italiens bedste
kolonialpolitiske Udsigter ved at besætte Tunis (1881) og true Tripolis.
Den Støtte, Italien under disse Forhold havde tænkt sig at
have i Treforbundet, viste sig imidlertid mindre værdifuld end
forventet. Hver Gang Italien ønskede Hjælp i Middelhavet,
undskyldte Tyskland sig med at Middelhavsspørgsmaalene ikke
vedkom Treforbundet, og Østrig-Ungarn vilde ikke indrømme, at
Italien var en med Rusland og Østrig ligeberettiget Interessent i
det europæiske Tyrkis Provinser, naar disse en Gang skal deles.
Et Forsøg paa Udenrigspolitik over for fjernereliggende Opgaver
(Abyssinien) viste sig at overstige Italiens kun mangelfuldt
konsoliderede Kræfter, hvis Udvikling efter manges Mening
væsentlig hæmmedes ved de Byrder, som Militærkonventionen med
Tyskland paalagde Landet. Kun den Omstændighed, at England,
hvem Italien i Middelhavet allerdaarligst kan undvære, var
gunstig stemt mod Triplealliancen, fordi denne holdt Rusland i
Tømme, muliggjorde det for det officielle Italien at leve i alt
Fald halvvejs fornøjet i sit Forbund med Centralmagterne; i
Folket har det derimod aldrig været yndet. Da ogsaa England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
