- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
505

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Theodor Bierfreund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Theodor Bierfreund

505

var Frants af Assisis Betydning andet, end at han hentede
Himlen ned paa Jorden?" Eller naar hans Bøger „skovede" i
alle Kulturens Verdensegne — uden Sky „gjorde" baade
Shakespeare og Dante og Rembrandt og Florens og just skulde gøre
Michel Angelo for sagtens derefter at gaa i Lag med Beethoven,
alt mens han ind imellem rystede Noveller og Romaner af sig.
Altid var der som noget „over Stregen" ved ham — noget
overspændt, overeksiteret, over Evne; altid noget „uden for Loven" —
uberegneligt, utilforladeligt, noget, som ikke hang rigtig sammen,
ikke holdt Stik. Og atter og atter saaredes Smagen af denne
Æstetikers Smagløshed, protesterede den sunde Sans mod denne
Kritikers Vrangdømme, oprørtes ens personlige Frihedstrang over
Anmasselsen i denne Begejstring, der skreg op, disse kategoriske
Domme til højre og venstre, denne krakilske Vælten sig ind
over Folk.

Men samtidig var der, netop i dette: „over Stregen" og „uden
for Loven" ved hele hans Færd, noget, som man uvilkaarlig
studsende droges mod og næsten med Uhygge maatte beundre.
Man mærkede jo, hvor rastløst det arbejdede inde bag denne
vigende Pande og disse hvileløse Øjne; hvilken evig Flamme
der brændte for det skønne i alle dets Former — i Ord, i Musik,
i Billeder; hvordan han selv indvendig fortæredes af Kunstens
egen Flamme. Og naar man læste hans „Shakespeare" eller
„Florens", kunde man, hvor mange „Men"er man end vilde
sætte, ikke undgaa at rives med af den Friskhed og Fart, den
Rigdom paa Tanker og Iagttagelser, den Indtrykkenes og
Følelsernes Styrke, den Evne til at overføre sine Interesser og agitere
for sine Meninger, — som bærer disse Bøger. At her var en
Kunstmodtagelighed og en aandelig Skaberkraft, hvori der ståk
noget næsten genialt, kunde man næppe være i Tvivl om. Mellem
alle dem, der gaar om og plejer deres Karriere, kunde man
heller ikke i Længden forholde den Sorgløshed og den Foragt
for Klogskab sin Sympati, med hvilken Bierfreund Gang paa
Gang lagde sig ud med de Ledende og de Sagkyndige, gav sig
Blottelser og skaffede sig Fjender og aldrig vilde lære at passe
sig ind i Rammerne. Og de, der havde hørt lidt om hans
Livsforhold, anede Tragiken i hans Liv. Han var opvokset i Velstand, i
i det rige, nationalliberalt dannede, højt ansete Bankdirektørhjem
i Odense, men Drengen følte sig vistnok uretfærdig haardt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free