Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
esse af Befolkningen. En Nat blev Oversætteren vakt op af sin
søde Søvn ved, at der gentagne Gange blev raabt paa ham nede
fra Gaden. Han aabnede Vinduet og spurgte, hvad man vilde
ham. Der stod en Flok unge Mennesker dernede, og en af
dem spurgte: „Hr. Galland, er det ikke Dem, der har skaffet
os disse skønne, arabiske Fortællinger?" — Jo, det er mig."
— „Vel, Hr. Galland," fortsatte Spøgefuglen med Dinazade’s
evige Replik, „hvis De ikke sover, fortæl os da en af disse
Fortællinger o. s. v."
Imidlertid havde en anden Orientalist Petis de la Croix med
Assistance af Gil Bias’ Forfatter udgivet Tusind og een Dag
(1710—12). Det var en Samling persiske Fortællinger, som skulde
være byggede over indiske Komedier og skrevne af den berømte
og af sine Landsmænd forgudede Dervisch Mokles fra Ispahan.
Dette Værk vandt lige saa stort Bifald som Tusind og een Nat;
det blev oversat paa flere evropæiske Sprog — ogsaa paa Dansk
— og afgav i Tidens Løb Stof til flere Komedier, Operaer og
Melodramaer. Fra Tusind og een Dag har H. C. Andersen ogsaa
hentet Motivet til „den flyvende Kuffert".
Da disse Ting gjorde saa stor Lykke, smedede de to
Foregangsmænd, medens Jærnet var varmt. Petis de la Croix
oversatte den tyrkiske Eventyrroman De fyrretyve Vezirer og
Galland Bidpais Fabler. Alt blev slugt med samme Begærlighed.
Og saaledes naaede Orienten da hurtigt den største Popularitet.
I Stedet for de forslidte græske Guder og Gudinder traadte
nu eventyrlige Sultanskikkelser og smægtende Odalisker med
Gazelleøjne, Østens hede Glød i Stedet for det kolde, antike
Marmor. — Det var jo netop paa de Tider, da Ludvig XIV’s
stive Etiketteregimente afløstes af Regenttidens vilde Bacchanal.
Magnetbjærge, Mennesker i Abeskikkelser, kæmpestore Uhyrer
med Øjne som gloende Kul og Ben som Mastetræer, hele
Repertoiret af orientalske Eventyringredienser gik i Folk, navnlig
hvis der kunde findes en Smule Filosofi bag den eventyrlige
Form, lidt Ræsonneren, Diskuteren og Moraliseren. Det var en
let Afveksling fra den filosofiske Tænkning, en behagelig
Amuse-ment ligesom Marionetdukkerne og Udklipningsbillederne.
Og ligesom Marionetdukker og Udklipningsbilleder var
Legetøj for Voksne, saaledes var Eventyrene Lekture for Voksne.
At føre Børnene ind i denne Fantasiverden stred mod Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
