Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Tyskland og Fredskoalitionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Fredskoalitionen
599
Tyskland foretrækker Krigen, hvis den kan vindes? Der gives
ganske vist et tredje: indre Kolonisation i det store, paa mange
Steder slet opdyrkede Land. En Agrarreform, der skulde omfatte
omtrent alle de Stadier, som det danske Landbrug har
gennemgaaet i det sidste Aarhundrede: Udflytning, Jordforbedring, delvis
Overgang til Kvægavl og Uddeling af Jord til Landarbejdere. Men
nu er det allerede for sent at begynde herpaa, rent bortset fra,
at der ikke er den ringeste Udsigt til at gennemføre noget
saadant under de nuværende tyske Forfatninger og imod
Stor-Grund-besiddelsen. Hele Befolkningsoverskudet kastes derfor paa
Industrien, Industrien bliver mere og mere afhængig af Eksport,
Eksport i stor Stil betyder enten Koloni eller Verdensmarked, og
begge Dele kan komme til at betyde Krig med Vestmagterne, hvis
disse staar alene. Thi disses Befolkningstilvækst er forholdsvis
saa ringe, at den Tid ikke er fjern, da Tyskland har lige saa mange
Indbyggere som Frankrig og Storbritannien tilsammen.
Allerede nu tænker Tyskland at kunne byde begge Lande
Spidsen, hvilket finder sit korteste Udtryk i følgende
Bemærkning af Professor Schiemann, der i 1904 hørte til Kejserens
Gæster paa „Hohenzollern": „Tyskland kan kun føre en Krig
mod England i — Frankrig!" Og „Kölnische Volkszeitung", der
er et af de anstændigst redigerede Blade i Tyskland, skrev forrige
Aar: „Frankrig maa tjene os som Gidsel for det engelske
Udenrigsministeriums Opførsel." Man vil spørge, hvorfor da ikke
Tyskland erklærede Krigen i Anledning af Marokko. Det er meget
ligefremt: Tyskernes Feltskyts var saa forældet, at det nye franske
Skyts’s Ildvirkning af Tyskerne selv regnedes for dobbelt saa stærk
som deres egne Kanoners, trods disses større Antal (ca. 3100 Stkr.
gamle tyske mod ca. 1800 Stk. nye franske Feltkanoner.) Endvidere
var den franske Hær indøvet i et nyt Eksercerreglement, der er
tilpasset efter de sidste Aars Krigserfaringer, medens det tyske er 17
Aar gammelt (der bliver indført et nyt i denne Tid). Og selv om
de tyske Militærforfattere skriver, at det franske Reglement ikke er
godt, saa indrømmer de dog, at Napoleon I har Ret i, at
Krigs-taktikken forandres hvert lOende Aar. Endelig maa det erindres,
at Rusland allerede under Marokkoaffæren tog utvetydigt Parti
*) Noget andet er det naturligvis, naar f. Eks. den Franske Gesandt i Berlin, Bihourd, i sin
Tid har fait sig forpligtet til i de officielle Indberetninger over for sin Regering at betone sit
personlige Indtryk af, at Tyskland gerne viide gribe en Lejlighed til Krig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
