Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Den historiske Jesus
Digtningens Verden? Psykiatrikerne, der i dette Tilfælde ikke
kan føie selve Patientens Puls, maa stille deres Diagnose paa
Grundlag af historiske Dokumenter, i dette Tilfælde Evangelierne.
At sigte dette Materiale er den historiske Litterærkritiks Sag.
Filologen og Historikeren har det første Ord i Laget. Det vil
derfor i denne Sammenhæng være af Interesse at betragte den
nyeste historisk-kritiske Behandling af Kilderne til Jesu Liv.
Denne skyldes den berømte semitiske Filolog Julius
Well-hausen. Hans Navn er i den almindelige Bevidsthed knyttet til
den Omvæltning, der i det sidste Slægtled er foregaaet i
Betragtningen af det gamle Testamente. Det er da naturligt, at man med
Spænding har imødeset Resultaterne af hans aarelange Syslen
med Evangelierne. Disse foreligger nu — efter Enkeltskrifter om
hvert af de tre første Evangelier — i en samlet Behandling af
Evangeliernes litterære og historiske Problemer (Einleitung in
die drei ersten Evangelien 1905).
Den Ændring, der er sket i vor Opfattelse af det gamle
Testamente, beror hovedsagelig paa, at det er lykkedes os at sondre
mellem forskellige Lag indenfor Skrifter, der hidtil var
betragtede som Enheder. Ogsaa i Evangelielitteraturen gælder det først
og fremmest om en Kildesondring. Paa dette Punkt slutter
Well-hausen sig væsentlig til sine Forgængere, den Harnackske Skole.
Han antager som de, at vore to større Evangelieskrifter (Mattæus
og Lukas) har to Fælleskilder: een, som vi kender, nemlig
Markusevangeliet, een, som er tabt, den saakaldte Talesamling. Ud over
disse to Grundskrifters Indhold rummer de desuden hver en
Del Særstof.
Det nye hos ham ligger mere i hans Bedømmelse af disse
forskellige Lags Værdi som historisk Kildemateriale. Her er han
adskilligt radikalere end sine Forgængere. Først og fremmest vil
han have den litterærhistoriske Rangfølge respekteret. SærstofFet
i de to større Evangelier staar i saa Henseende lavere end
Grundskrifterne — følgelig bør det ogsaa stilles lavest m. H. t.
historisk Værdi. At Hovedmassen af dette Særstof, de store
Lignelser, rager frem ved digterisk Skønhed og religiøs Dybde,
kommer ikke her i Betragtning. Indholdets Værdi er ikke en
Borgen for Ægtheden. Man tør ikke ræsonnere: dette er
ypperligt, altsaa stammer det fra Jesus. Hvad dernæst Talesamlingen
angaar, tør den ingenlunde — som det almindelig sker — op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
