Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
Imperialismens Historiker John Seeley
visse Perioder i Oldtidens Historie. Han føler sig mere hjemme
i Rom paa Ciceros Tid end i Paris under Frondens Uroligheder.
Men Striden staar heller ikke imellem ældre og nyere Historie,
den staar imellem Fortidens og vor egen aller egentligste Nutid:
Øjeblikkets. Stilles Spørgsmaalet saaledes, kan Valget ikke være
tvivlsomt. Idet man vender Historien bort fra det svundne til
det nærværende, faar den i Virkeligheden Karakter og Rang af
et eksperimentalt Studium: Den bliver en Raadgiver med Hensyn
til Øjeblikkets brændende Spørgsmaal.
Det er i denne Aand, at Seeley henvender sig til Studenterne
i Begyndelsen af sin Bog om „England som Verdensmagt," naar
han beder dem betragte Englands Historie som et Hele og prøve
om de ikke kan finde nogen Mening i den, og om de ikke kan
finde en eller anden praktisk Slutning, hvortil den fører.
„Hidtil," siger han, „har De maaske beskæftiget Dem med Datoer
og Navne, Kongerækker og en Mangfoldighed af Krige og Slag. Den
Tid er nu kommet, da De maa stille Dem selv det Spørgsmaal: „Til
hvad Nytte?" Hvad er det praktiske Udbytte af, at vi har samlet alle
disse Kendsgerninger og bebyrdet vor Hukommelse med dem. Hvis
de ikke fører til Erkendelsen af store Sandheder, der paa én Gang har
videnskabelig Almenbetydning og praktisk Værdi, er Historien kun
en Underholdningsgenstand, der vanskelig vil kunne hævde sin Plads
mellem Nutidens mange fremstormende Videnskaber." (The expansion
of England. Pag. 3. Eversley ed.).
Og i Kapitlet om „Historie og Politik" udvikler han sin
Tanke nærmere.
„Det er Overtro," hedder det her, „at mene at store offentlige
Begivenheder, fordi de fremtræde i en større Maalestok, har noget mere
skæbnebestemt nødvendigt ved sig end almindelige Privatbegivenheder,
og denne Overtro magtstjæler vor Dømmekraft. Det er umuligt at
danne sig en Opfattelse eller en Dom om en stor, national Politik, saa
længe man vægrer sig ved at antage Muligheden af nogen anden
Politik."
Naturligvis anvender Seeley disse Betragtninger paa Englands
Nutidsstilling, paa Spørgsmaalet om, hvilken dets Fremtids politiske
Kurs skal være, om det skal skille sig ved sine Kolonier, eller
om det skal sætte al Kraft ind paa at knytte dem stadigt
nærmere til sig og saaledes udvikle sig til et Verdensrige. Dette er
et politisk Problem, siger han, men det er lige saa vel et
historisk. Politik og Historie er kun to forskellige Sider af den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
