- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
854

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Den norske Kunstudstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

854

Den norske Kunst-Udstilling

somt. Lige over for den ærværdige gamle Borg opførte de en
helt ny Fæstning, og fra det Øjeblik af, da Kunstnernes
Studieskoler var blevet oprettet — de holdt i Fjor i al Stilhed
25-Aars Jubilæum —, kunde man ikke blot hindre al videre
Tilførsel, men man havde ogsaa den Glæde at modtage det unge
Mandskab, der i store Skarer deserterede fra Akademiets
Malerskoler. Nu skal det vist holde haardt selv for en Maler som
Viggo Johansen at løfte Modet hos Akademiets Besætning.

Nordmændene endelig havde ikke noget Akademi hjemme at
bakses med; de skulde derimod forsøge, om de i det hele taget
maatte være i Norge. Thi vel havde ogsaa tidligere Norge
frembragt Kunstnere, men de havde ikke levet i deres Fødeland.
Dahl havde malet norske Prospekter i Dresden, Tidemand
Billeder af norsk Almueliv i Düsseldorf, Gude virkede som Lærer
i Düsseldorf, Karlsruhe og Berlin — for blot at nævne de
betydeligste. Nu, det vil sige i Tiden omkring 1880, gjaldt det for
Maierne at vinde fast Fodfæste hjemme, eller med andre, mere
■ligefremme Ord: det gjaldt for dem at skabe et Marked for norsk
Kunst i selve Norge. Vi Danske har lidt vanskelig ved at
forstaa, hvad dette egenlig vil sige. Hos os er den dygtige Kunstner
sin Løn værd; det fremgaar bl. a. af Skattelisterne. Men medens
der hos os paa de aarlige Udstillinger sælges Malerier for
Titusinder, sælges der i Norge kun for Tusinder. Her hjemme er
der vel nok en Snes Mennesker, der har Lyst og Evner til at
tage en Kunstner i Opløbet; i Norge er der egenlig kun een
Mand, hvis Midler er hans Kunstsans jævnbyrdige; det er den
Mand, hvis Navn pryder Titelbladet paa Andreas Auberts Udsigt
over norsk Malerkunst i det 19. Aarhundrede. Staten,
Kommunerne, højsindede Privatfolk stiller hos os aarlig Malerne store
Opgaver. Gud skal vide, at Sansen for monumental Malerkunst
her hjemme uden Skade kunde være større. Men i Forhold til
Norge er Danmark paa dette Omraade et Vidunderland, et
Kunstens Eldorado. Nu, da Norge har vundet fuld Selvstændighed,
vil Kunstens Vilkaar vel ogsaa blive bedre. Man vil da ogsaa i
Norge — ganske som hos os — være klar over, at Kunsten paa
en Maade er Blomsten af Tilværelsen, og at den gode Kunst
har det forud for Blomsten, at den ikke visner, men evig bevarer
sin Duft og Farve.

Men det har i hvert Fald ikke været nogen Sinecure at er-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free