Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902
En Ibsen-Studie
Udtryk for hans Personlighed? Og hvilke gamle Sider ved dem
maa han udslette, fordi Emnet deri ikke stemmer overens med
hans Natur? Hvorledes virker disse nye Sider paa det hele
Emne? Hvilke Forandringer bringer de i dets samlede Forhold?
Med andre Ord: hvori ligger det, at det Emne, han har optaget,
bliver hans eget, idet han omdanner det?
Det er en saadan historisk Betragtning, jeg i det følgende vil
gøre gældende overfor Ibsens „Fruen fra Havet". Jeg vil søge at
paavise, hvorfra Ibsen har hentet en væsentlig Del af sit Emne,
jeg vil søge at forklare, hvad der kan have fæstet hans
Opmærksomhed ved dette Stof, og hvad der har været de ledende Tanker
under dets Omdannelse i hans Fantasi.
I
Der er væsentlige Lighedspunkter mellem Ibsens „Fruen fra
Havet" og en Episode i Paul Heyses „Kinder der Welt".
Her fortælles i femte Bog om Mødet mellem Edwin og hans
gamle Flamme Toinette, efter at han har giftet sig med en brav
jødisk Pige, har opgivet sin Universitetskarriere og er blevet
Overlærer, og efter at hun har givet sig over og ægtet Greven,
med hvem hendes Ægteskab er ulykkeligt.
Handlingen er kortelig følgende: Toinette afskyer mere og
mere sin Mand, og efter Barnets Fødsel afslaar hun at leve som
Hustru med ham; hun beder Greven om at lade hende faa
skilles fra ham. Men han, som er dødelig forelsket, formaar det
ikke. Hun opfører sig da som vanvittig, lever snart i Tummel,
snart i fuldstændig Ensomhed, gaar oppe om Natten og ligger
til Sengs om Dagen o. s. v. Da Edwin opholder sig i Nærheden,
anmoder Greven, der kender hans og Toinettes tidligere
Kærlighed, ham om at komme, — det er den sidste Kur mod
hendes nervøse Tilfælde.
„I saadant Fald — siger han — plejer man at søge alle Slags
Sym-patiraad, og jeg er saa overtroisk, at jeg gerne kunde konsulere en
gammel Urteheks. Men før jeg gaar saa vidt, vilde jeg dog prøve en
bedre Slags Sympati. Jeg ved, De har staaet Grevinden nær, før hun
blev min Hustru; hun har den Gang sagt mig, at hun ikke nærede
saadan Agtelse og Ærbødighed for nogen anden Mand som for Dem.
Kanske vilde en anden sidst af alle indvie Dem i sin huslige Ulykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
