Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Kampen om den engelske Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
976
Kampen om den engelske Folkeskole
Det er vel kendt, at England var det Kulturland, der sidst
fik et virkeligt offentligt Folkeskolesystem. Paa dette som paa
alle Omraader var det de enkelte Borgeres og Borgersamfunds
Energi og Virkelyst, det kom an paa; Statsmagten stod i
Baggrunden med en — ofte ganske intetsigende — Kontrol og en
— ofte meget utilstrækkelig — Nødhjælp. Skoletvang stilledes i
Klasse med Lavsregimente, Toldbeskyttelse og andre forhadte
Dele af et Formyndersystem, man for stedse mente at være
blevet kvit, og det kneb en Tid ret stærkt med at faa
Parlamentet til at yde de ad privat Vej oprettede Skoler nogen
Understøttelse. Som de to sidste Menneskealdre nu i det hele er en
Tid, hvor Tanken om Statens mangehaande Rettigheder og
Pligter over for det enkelte Individ vinder Indgang, saaledes ogsaa
for Skolevæsenets Vedkommende, og Gladstone’s første
Ministerium tager ved Loven af 1870 Sagen op for Alvor. Stadig dog uden
at komme helt bort fra Nødhjælpsstandpunktet; de allerede
bestaaende Privatskoler fortsætter deres Tilværelse med et øget
Tilskud fra Statskassen, og kun hvor disse ikke strækker til —
nu da Skolegang gøres til Pligt — gives der de lokale
Myndigheder Ret til at oprette eller overtage Barneskoler og udskrive
en særlig Kommuneskat til Bedste for dem. I den næste
Menneskealder udvikler der sig to sideordnede Systemer af
Folkeskoler med gratis Undervisning: de, der væsentlig opretholdes
ved frivillige Gaver og styres af en af Bidragyderne valgt Kreds
uden offentlig Kontrol („Voluntary Schools"), og de, der
opretholdes af Kommunebidrag og styres af særlige Raad („Boards"),
udgaaede af Kommunevalg („Board Schoolsu). Ved
Aarhundredskiftet talte hver Art omtrent 3 Millioner Børn.
At denne Dobbelthed har kunnet hævdes saa længe og trives
saa godt, synes mindre forklarligt, end at den tilsidst har vist sig
uholdbar. Det klinger eventyrligt for danske Øren, at en
Virksomhed, som Myndighederne har tilbudt at betale for, stadig
holdes gaaende ved frivillig Hjælp. Aarsagen maa søges i det
Forhold, der gennem Tiderne har været en Hovedkilde til
Englands Storhed og har skabt et Arbejde ud over Dagen og Vejen
af enestaaende Mangfoldighed og Vælde — i den religiøse Iver
og den indbyrdes religiøse Modsætning. Snart gik et, snart et
andet kirkeligt Parti i Spidsen for Udviklingen og stræbte ved
sine Gerninger at vise Ægtheden af sin Tro: efter Presbyteria-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
