- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
978

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Læssøe Müller: Kampen om den engelske Folkeskole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

978

Kampen om den engelske Folkeskole

Midler som den øvrige Undervisning. Nonconformisterne, der
pludselig saa sig tvungne til at give deres Penge til
Statskirkens religiøse Propaganda, opløftede et Forbitrelsens Skrig
fra den ene Ende af Landet til den anden, og en Del af de
nidkæreste, navnlig Præster, optraadte som „passive Modstandere",
der hellere lod sig kaste i Fængsel, end de gav Slip paa en Penny
til den Skoleskat, der forvaltedes saa uretfærdigt.

Nonconformisterne har altid været en Hovedstøtte for de
liberale, og nu efter disses store Sejr kommer Oprejsningen.
Undervisningsminister Birrell’s Lovforslag indfrier i sine Hovedprincipper
de Løfter, der gaves under Valgkampen: Ingen Understøttelse
til Skoler, der ikke staar under fuldkommen offentlig Kontrol;
ingen Undervisning i nogen særlig Kirkes Lære paa
Skatteydernes Regning, og ingen Trostvang for Lærere, der ansættes i
Folkeskolen.

De lokale Myndigheder skal overtage Privatskolerne helt og
holdent og affinde sig med Stiftere og ForstandeVskaber. Naar
der fra Statskirkemændenes Side i den Anledning raabes op om
„Konfiskation", faar de det nærliggende Svar, at enhver Skole
naturligvis kan faa Lov at skøtte sig selv — mod at give Afkald
paa Stats- og Kommunetilskudene. Da Kirkeskolerne en Gang har
modtaget disse, kommer Iveren for at bevare sin private
Tilværelse lovligt sent; man kan ikke, siger et engelsk Ordsprog, paa
samme Tid spise sin Kage og gemme den.

I de tidligere Kirkeskoler kan der meddeles Undervisning i
den Religion, der før Overgangen var den herskende i dem, paa
de Forældres Regning, som maatte ønske dette; dog kun to Gange
om Ugen — før den egentlige Skoletid — og ikke af
Skolelæreren, som ellers praktisk set var nødt til at tilhøre en
bestemt Trosretning. Kun Skoler i Egne, hvor der er let Adgang
til andre Skoler, kan beholde deres særlige Dogmeundervisning
paa de gamle Vilkaar, saafremt fire Femtedele af Forældrene
stemmer derfor. Dette vil faa en Del at sige for de katolske
Friskoler i Irland; derimod synes Statskirkens Mænd ikke at
vente, at de ret mange Steder vil kunne raade over et saa stort
Flertal, som der kræves. — Lovforslaget udtaler ogsaa for
første Gang klart, at Forældrene overhovedet ikke behøver at lade
deres Børn deltage i nogen Religionsundervisning; Skoletvangen
gælder kun de verdslige Fag. Desuden tilkommer det nu som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free