- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
27

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goethe og Filosoflen

27

støder til Naturen For at sætte den i Gang, kunde ikke være
nogen sand Gud. Spørger man, hvorledes han tænker sig Gud-,
dommen, svarer han, at den højeste Sandhed, der er eet med
det guddommelige, ikke kan erkendes direkte, — „kun i
AF-glans, Eksempel, Symbol". Men han er overbevist om, at
„Aandens højeste ildfulde Higen har nok i Billede og Lignelse". Og
han kunde selv ikke have nok i et enkelt Symbol, men maatte
have skiftende Symboler, alt efter den Trang og Evne hos ham,
der særligt gjorde sig gældende i den enkelte Tilstand. Han
skriver til sin teistiske Ven Jacobi (den 6. Januar 1813): Jeg For
min Del kan, paa Grund aF de mangFoldige Retninger i mit
Væsen, ikke have nok i en enkelt Tankegang: som Digter og
Kunstner er jeg Polyteist, som Naturforsker er jeg Panteist, og det
ene ligesaa aFgjort som det andet. Og behøver jeg saa en Gud
For min Personlighed som etisk Væsen, saa er der nok ogsaa
sørget derfor." En lignende Udtalelse findes paa en Seddel
mellem hans Papirer. En dogmatisk Udformning og
Sammenarbej-den af sine religiøse Ideer har han ikke følt Trang til. Derfor
blev han angreben som irreligiøs. Jeg troede paa Gud og
Naturen og paa det godes Sejr over det slette; men det var ikke
nok for de fromme Sjæle."

Han troede paa en Udødelighed for alle dem, i hvem der
var udviklet en aandelig Energi, en fast Type; en saadan, mente
han, kan Naturen ikke undvære. Men der er Grader i denne
Henseende, og vi er ikke udødelige paa samme Maade. Kun
den, der stadig virker, er Naturen forpligtet til at skaffe en ny
Tilværelsesform, naar den tidligere opløses. Men saa har man
ogsaa nok at gøre med sin Stræben og Virken i det nærværende
Liv og kan lade det fremtidige Liv bero paa sig selv, tilmed da
ingen bestemte Forestillinger om dets Beskaffenhed er mulige.
Goethe skyede dem, der svælgede i Udødelighedstanker og havde
travlt med at undersøge Andres Tro i denne Henseende, og da
nogle paatrængende Damer eksaminerede ham derom, erklærede
han, at han i hvert Tilfælde vilde haabe, at han ikke traf
sammen med dem, der allerede havde haft travlt med Udødeligheden
hernede, thi det vilde ikke være til at udholde, naar de kom
styrtende og raabte: „Haben wir nicht recht gehabt? Haben wir es
nicht vorhergesagt?" —

Mere udpræget end i Forestillingens Form ytrer Goethes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free