Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - A. Møller: Oscar Levertin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Oscar Levertin
Monica moder, Br frostens pilar
ängarnes grönska ren ligger fälld.
Löfvena lossna for vinterns ilar
multna på marken i skog og däld.
Tung är hvar tanke och trött hvar lem
indlös den mörknande vägen hem.
Nogen germansk Fantasi er det ikke, som har skabt
»Legender og Viser" — Roser hvis mørke glødende Farve kan
forekomme den ægte Nordbo drivhusagtige, fordi de i hans
Land kun kan fremelskes i Drivhus. Man gaar i tropiske
Blomsterhavers Luft, under halvdunkle Pillehvælvinger, hvor
Mystikkens Røgelse blander sig med Blomsterduften.
Levertins næste Digtsamling, som kom fire Aar senere, gør
mere Indtryk af at være spiret af den svenske Virkeligheds
kolde Jord. Den indeholder sikkert et Par af de mest klassiske
Ting, som hans Pen har frembragt. Saadanne Digte som
„Varsel", „En Salme", „Paa Fjeldet" vil bestaa, naar det. meste af
Samtidens Lyrik er henvejret og glemt Den sidste har en
næsten Goethesk Afmaalthed og Resignation.
Kring bröst där längtan blott haft bo
med ingesttankars vimmel
svep bergets middagklara ro
mot solblå vinterhimmel.
Och liksom än mot kvälln dess topp
i sol och glans ses glimma
låt mig och vinta utan hopp
men ljust min aftontimma.
Vievandet til hans Digtning er hentet fra Dødsflodens egen
Strøm, og i „Nya Dikter" naa’r han som altid højest, der hvor
Døden har inspireret hans Digtning. Nogle har med Rette
paa-peget, hvorledes Digterens tidlige Bortgang har kastet et eget
Virkelighedslys over alle Dødsvarslerne i hans Produktion —
har givet dem Ret, som saa noget mere deri end blot
Forkærligheden for et poetisk frugtbart Tema.
Medens han dreves af Romantikerens hele Tørst efter en
idealistisk Verdensopfattelse, efter Evighedens Horisont omkring
det, som han skabte, havde han faaet sin filosofiske Holdning
bestemt af Naturvidenskabernes Sejrsepoke. Han var nærmest
Positivist af Anatole Frances skeptiske Type. Han har i smeltende
Vers beskrevet Tilintetgørelsens Vellyst, Opløsningsprocessens
salige Indslumren under Mindernes vuggende Musik. Men han
har ogsaa givet det vidunderligste Udtryk for sin aldrig slukkede
Længsel efter Hjemøen, den hvide Forklarelsens 0 langt ude i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
