Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - A. Møller: Oscar Levertin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Oscar Levertin
Naturen har beskaaret os en saa kort Tid at være til, kan vi
alene derved forlene den med Storhed, at vi lader den omslutte
det forbigangne. Levertins Sanggudinde staar med Ansigtet vendt
mod det forbigangne. Hans Digtning er ofte ikke et Barn af
Livet, men et Barnebarn; den har et Mellemled: Kunsten. De
Engle, som besøger ham i hans Drømme, er stegne ned fra
Altertavler og Museumsvægge, og bærer verdenskendte Træk
Og i hans rent personlige Fantasileven i det forbigangne ligger
Nøglen til den intuitive Kunst, som gjorde hans litterære
Skildringer fra forskellige Lande og forskellige Tider saa fængslende
og konkrete.
Her maa jeg afstaa fra at gaa ind paa Studierne over Callot
og Lafrensen, som svulmede op til en Skildring af den üranske
Malerkunsts datidige Indflydelse paa den svenske, — hvor højt
Fagmænd end sætter dem. Helt tilgængelige for ethvert dannet
Menneske er de litterære Skitser, som er samlede i de to Bind,
Diktare och Drömmare samt Svenska Gestalter. For en
ikke-svensk Læser er den første Bog uden Tvivl den interessanteste.
Oscar Levertin — som har behandlet Farsen i Frankrig mellem
Renaissancen og Moliére, behandlet den med hele sin
overordentlig grundige Lærdom — var sikkert vor største Kender af
gallisk Litteratur. Karakteristikerne af Musset og George Sand,
den sympatetiske Skildring af Realismens yderste Fløjmand:
Edmond de Goncourt, fortjente at være kendt i det store
Kulturland, hvor han med saa meget af sit Væsen hørte hjemme.
Mod typiske Germanere reagerede han mindre entusiastisk
Han paapeger i Skitsen over Böcklin, at man aldrig savner
Ordet vornehm i de tyske Kunstrecensioner, medens man maa gaa
til Frankrig og England for at kunne aflæse det paa Lærrederne
Ogsaa overfor Strindberg bibeholdt Levertin en Reservation i
Holdningen, som kostede ham manges Sympati. Sikkert er det,
han har ikke altid været i Stand til at vise fuld Retfærdighed
mod den geniale, ulitterære Oprindelighed i Strindbergs Væsen.
Mærkeligere forekommer det mig, at Essayet over
Karotinernes Forfatter ikke hører til hans dygtigste, da han dog er
den første, som har formaaet at værdsætte Heidenstams
Dimensioner — forstaaet, at vi i ham ejer en af de monumentaleste
Skikkelser i germansk Aandsliv. Han har kun haft den
Vanskæbne at fødes i et for lidet Land til at kunne opnaa Verdensry.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
