Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Harald Nielsen: Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikalisme
53
I dette Misforhold mellem Begrebet Frisind anvendt udenfor
og indenfor vore Grænser kan Hr. Garde maaske finde Grunden
til, at disse fortjenstfulde Afhandlinger ikke har stampet nær saa
mange Mænd op af Jorden som Frasemagere og Eftersnakkere.
Det svækker Virkningen af Indignationen over russisk Censur
og Meningsforfølgelse betydelig, naar den udgaar fra en Kreds,
der efter bedste Evne gennem sin Presse har gjort sig skyldig i
nøjagtigt det samme. Thi hvad var det andet end russisk Censur,
man en Aarrække øvede overfor sine Læsere, naar man ganske
roligt med den sorte Kost strøg de af Samtidens Navne og
Begivenheder, der var ubelejlige. Størrelsesforholdene var
forskellige. Det skal villigt indrømmes, at den russiske var i større Stil,
men det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken der var mest
gennemført — og der er ingen Tvivl om, hvilken der her hjemme
var den mest trykkende og fordærvelige. *
Hvor mangen en Gang, naar vi var ved at drukne i Løgne,
naar der svindledes med dyrebare Ord, naar vi saa Mænd blive
forfulgt hadefuldt og smaaligt, vilde vi ikke have sat Pris paa at
mærke noget til Begejstringen for Ret og Frihed.
Humbug — det var Indtrykket, og avler det Mænd, er det i
hvert Fald ikke som Tilhængere af „Systemet".
Af disse Aar fødtes der et nyt Frisind med et nyt Syn og et
nyt Maal. En Radikalisme, der gaar ud fra, at det er ligesaa
radikalt og mere nyttigt at fange og knække den Lus, der sætter
sig i Ens Pels, som at skrive mod de grumme, men skudfri
Tyrker og Kosakker. Kan vi gøre begge Dele — saa den ene
tilskynder til den anden — saameget desto bedre.
Det er udmærket, at et lille Land har Raad til ogsaa at
interessere sig for andres Alfører, og det er godt, at vi har en
Mand som Georg Brandes til det, men der er ingen Grund til
at bebrejde Bourgeoisiet, at ikke flere gør ligesaa. Der er Ting,
der er ganske anderledes beskæmmende for Bourgeoisiet, f. Eks.
Beskaffenheden af den Presse, det holder sig. Og det vilde være
rimeligere at rejse dets Indignation mod Pøbelgrusomheder som
dem, vi for nylig har været Vidne til mod et i Forvejen ydmyget
og bastet Menneske, end at paakalde den i Anledning af
Myrderierne i Armenien.
Det er paa Punkter som disse, at vort Frisind skal prøves.
Vi har derimod ikke haft meget Tyranni at svinge vort Glavind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
