Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Chr. A. Jensen: Norsk Folkekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Norsk Folkekunst
bende gotiske Katedralers naturlige Forbilleder, og hvor
misvisende er ikke de for Tiden i visse tyske Forfatterkredse
opvoksende Teorier om, at den romanske Stil skulde være
gennemsyret af germansk Aand. Selvfølgeligt skal det ikke nægtes,
at Kunstformerne uddannes og præges af bestemte Nationer;
men Forbindelseslinierne maa altid drages med Varsomhed, og
forsigtigst maa det gøres, naar Talen er om Landsbykunst, der
sikkert er mere lokal end national. Hvad den først og fremmest
viser os, er Bykulturens skiftende Stilformer, afspejlede hos
Bønderne. Stædernes Smag trænger i Regelen langsomt og sent,
stundom slet ikke ud i Landsbyerne, og det kan hænde, at
Købstadskikken først bliver herskende paa Landet, efter at være gaaet
af Mode i Byen selv. Den fastholdes saa med Sejghed,
modificeres, udvælges og afpasses efter Bondens primitive Værktøj og
simplere Livsfornødenheder. Betegnende er det, at
Bondekunsten aldrig præsterer virkelig Figurkunst, men Ornamentik, og
selv paa dette snævrere Omraade vil man næsten aldrig finde
virkelig nyskabende Evne eller Originalitet. Uden at miskende,
at Landsbykunsten naivt og ubevidst gaar sine egne Veje, maa
det dog siges, at den altid rummer Elementer, som stemmer
med Poul Møllers klassiske Skildring af Husflidsarbejderne i
Ølsebymagle Lægdsgaard. Overladt til sig selv synes
Bondekunsten regelmæssig at falde tilbage paa primitive, geometriske
Mønstre; dens Fremskridt og Udvikling beror paa Impulser fra
Byerne.
Den Udstilling af norsk Folkekunst, som
Kunstindustrimuseet har ordnet, og som, takket være en stor og prisværdig
Imødekommenhed fra de norske Museers Side, er blevet meget
fyldig og meget smuk, giver god Lejlighed til at prøve disse
Sætningers Berettigelse paa noget af det ypperste, som
europæisk Folkekunst har frembragt. Ikke alt, hvad der findes paa
Udstillingen, er vel Bygdekunst i snævreste Forstand; adskilligt
er sikkert Byprodukter, der dog er gjort med et
Bondepublikum for Øje og sammenlignet med almeneuropæisk
Kunstindustri nok kan gælde for Folkekunst. Og hvorom alting er, Norge
ejer en rig og mangfoldig Folkekunst; dets mange Dalfører,
hver for sig stængt ude fra Omverdenen, dets sociale Forhold
og dets mærkelige Historie, med høje Blomstringstider og dybe
Nedgangstider, har gjort Fjeldlandet til den frugtbareste Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
