Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TÆNKNING OG TRO I VORE DAGE
igesom der i Naturen virker forskellige Kræfter,
mellem hvilke Naturforskeren søger at finde en
Sammenhæng for om mujigt at paavise deres
Enhed, saaledes gør der sig ogsaa i den
menneskelige Sjæl forskellige, ofte stridende Kræfter
gældende, og det er en Opgave, ikke blot for
Videnskabsmanden, men for enhver af os personligt, at finde en
Sammenhæng og om muligt en Harmoni imellem dem.
Tænkning og Tro er to saadanne Kræfter eller Tendenser,
ofte paavirkende hinanden, ofte i skarp Strid, maaske endog i
den enkeltes Indre — og dog begge i deres inderste Grund
udspringende af samme Kilde: den menneskelige Personlighed.
Tanken søger Orden og lovmæssig Sammenhæng mellem
Iagttagelserne, og hvor den ikke kan finde nogen Orden og Lov,
fordrer den Erfaringen udvidet, ledet af det Haab, at hvad der,
saa længe det stod isoleret, syntes tilfældigt og lunefuldt, ved at
sammenholdes med en større Mængde Erfaringer kan vise sig som
Led i en Helhedssammenhæng. Men ofte maa den standse, fordi
ingen Løsning kan findes; Iagttagelserne er enten for faa, eller
de viser sig uudtømme i ligederes Forskellighed og Mangfoldighed,
saa at intet fælles Synspunkt kan opstilles. Derfor opgiver
Tanken ikke sine Fordringer og sine Idealer. En absolut Afslutning
kan ikke naas; men saa ender den i et Spørgsmaal, i et
Problem, og ligesom efter et gammelt Ord Forundring er
Begyndelsen til Erkendelse, saaledes ender ogsaa Tanken ofte i en
Undren.
Tilskueren 1907 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>