- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
276

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

Tænkning og Tro i vore Dage

om Jorden befandtes af Newton at være Eksempler paa en og
samme Lov, og ligeledes fandt Ørsted en indre Sammenhæng
mellem Elektricitet og Magnetisme, der hidtil havde staaet som
forskellige Kræfter. Nordens Jættestuer og den græske Oldtids
Kuppelgrave er af Arkæologerne paaviste i deres historiske
Sammenhæng. Psykologien paaviser, at vore Forestillingers Kommen
og Gaaen underligger bestemte Betingelser, der kan formuleres
i almindelige Træk.

Denne Trang til og Glæde ved at finde Sammenhæng bunder
nu dybt i selve Personlighedens Natur. Vi kalder et Menneske
Personlighed, fordi der kundgør sig en Sammenhæng mellem
hans Bestræbelser, hans Stemninger og hans Forestillinger, og
jo mere energisk, ejendommelig og selverhvervet denne
Sammenhæng er, i des højere Grad tillægger vi ham Personlighed. Aldrig
er en Personlighed udtømt i en enkelt Tilstand eller en enkelt
Ytring, saa ejendommelig denne end kan være. Det personlige
Liv har paa een Gang en Fylde og en Enhed, der peger ud over
hver enkelt Tilstand, og Maalestokken for en Personlighed
bestaar dels i det Omfang, den omspænder, dels i den
Inderlighed, med hvilken den sammenfatter det. Og Videnskaben er nu
ikke andet end en af de Former, under hvilke Trangen til Fylde
og Enhed ytrer sig, en Form, der hos intellektuelle Naturer og
videnskabelige Genier fremtræder i udpræget Grad. Den er stedse
selv en Form for personligt Liv og er ingen Tilfældighed i
Aandslivet, kan derfor aldrig komme til at staa i et rent udvortes
Forhold til dette. Der kan for nogle Naturer være forbundet en
stor aandelig Smerte ved at maatte standse ved usammenhængende
eller maaske endog modstridende Iagttagelser og Forestillinger,
— ligesom der for enhver udviklet Personlighed er en Smerte
ved Oplevelser eller Forestillinger, der ikke kan bringes i
harmonisk Forhold til Karakteren og til Livsanskuelsen som
Helhed.

2. Man vil maaske sige, at Videnskaben dog fører bort fra
det personlige Liv derved, at den søger almindelige Love, over
for hvilke de enkelte Tilfælde, Begivenheder og Væsener kun
har forsvindende Betydning. Enhver Personlighed er netop
enkelt, individuel, bundet til bestemt Tid og Sted, men Videnskaben
søger stedse ud over alt enkelt og individuelt. Og det er maaske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free