- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
301

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks Riges Historie

301

havde dyrket. Det er lidt svært at holde Liv i den særlige
Interesse, som vi alle af disse Forskere er opdragettil at nære for denne
Konge, der skrev et saa interessant Program og narrede os for
Forestillingen. For en jævn Betragtning staar han som en Mand,
der i sin Ungdom viste sig raadsnar og energisk oppe i Norge,
som Konge af en ubehersket, troløs, blodig Voldsomhed, der synes
at have imponeret Efterslægten, som var den Udslag af en
maalsikker Energi og ikke af et ubændigt Temperament, en
famlende, lyrisk Politik; som Ekskonge endelig vankelmodig
indtil det holdningsløse. Heise synes ikke utilbøjelig til at fjerne
Heros-Sløret, men taler dog om Macchiavelli og
Renaissance-menneske og andre store Ting, der immer minder om noget
vist europæisk pikant. Naa, Renaissance-Pikanteriet i Europa
skylder maaske aandrige Kunsthistorikere — som bekendt
Præsternes Konkurrenter om ørkesløse Kvinders Sværmeri — ikke
saa lidt af det absolutte og mageløse i Retning af
„individualistisk Selvhævdelse", der virker saa bedaarende og betagende.
Ogsaa den europæiske Renaissancemoral er Middelalder, og den
danske „ Renaissancekonge" bliver i og for sig ikke finere af
Navnet. Men alligevel fristes man til af Heises fortrinlige
Fremstilling af hans stundesløse og tilsyneladende famlende Politik at
drage nogle moralhistoriske Linier, som Udstykningsprincippet i
D. R. H. har hindret Forfatterne i at interessere sig for. Det
er en gammel Sandhed, at det egocentriske hører Barbariet til,
og at Kopernikus i det 16. Aarh. var endnu mere upopulær,
end han er nu. Det egocentriskes elementæreste Form er den
lyriske Uredelighed, der vokser til snu Uredelighed af den Art,
som Heise har saa mange Eksempler paa, snart morsomme,
snart uhyggelige, lige fra de svenske Rigsraaders mange
Undskyldninger for Udebliven fra aftalte Møder (f. Eks. Sten Stures altid
bekvemt indtrædende Øjenværk) eller de mangelfulde
Fuldmagter, der lige saa bekvemt hindrer bindende Aftaler, til
Kristian II’s mere haandgribelige, blodige Troløshed.
Underfundigheden og de formalistiske Forbehold er ikke nationale, de hører
et vist Kulturniveau til. I Nutiden er de hos Mennesker af
nogen Kultur ude af Kurs, men kan endnu gribes i
Prangerprocesser og Drengehandler og er vist overmaade almindelige
hos Børn. (Sign. Betydningsudviklingen af Ordet „List" i de
germanske Sprog.) Og paa Kristian II’s Tid var de nævnte Egenskaber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free