Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Robert Herrick 420
psykisk, et Synspunkt, Forholdet mellem Betragter og Stof, som
det „mest amerikanske", det, som der er mindst Mulighed for
at eksportere eller efterligne. Det gaar os paa lignende Maade,
naar vi vil trænge ind i hans Kunst og hans Tænkning.
Som Kunstner har han alle Talentets Hjælpekilder i rigt Maal.
Hans Stil er selv for en fremmed paafaldende ved Klarhed og
Vellyd. Uden at gribe til adjektiviske Stimulanser formaar han
blot ved at udrede Sagen selv at afvinde den Stemning. Der er
baade Varme og Sødme i hans Fremstilling. Tankerne former
sig atter og atter paa en stilfærdig Maade til lykkelige Udtryk.
Der er i hans Bøger ikke faa Ytringer, der er skarpe og skønne
som en Mønt Han ejer Aand og Følelse i en overordentlig
Grad; kun Humor synes ham nægtet. Men hans Alvor er ikke
tyngende, dertil er den for fri og uanfægtet, for vel afvejet og
alsidigt forstaaende.
Hans Opfattelse af Mennesker er altid fin, i Regelen
ejendommelig, hyppig udmærket og betydelig ved indtrængende
Sjælekendskab. I hans Menneskeskildring mærkes hans Væsens
Grundejendommelighed — dets Retning indefter — i to nært forbundne
Ejendommeligheder: Evnen til at skildre Karakterer og Evnen
til at drage den fine Grænse, der skiller Mands- og
Kvindenaturen — den Grænse, som de fleste af hans Samtidige har saa
svært ved at se, fordi de hyppigt kun gaar det første Skridt
under Overfladen, til Nervereaktioner, Fornemmelser og
Stemninger, hvor den endnu ikke tegner sig tydeligt.
Derved er der kommet noget sammenflydende i Skildringen
af Kønnene, en Tendens mod en almindelig Kvindagtighed kunde
man kalde det, hvis det ikke ogsaa var gaaet ud over det
egentlig kvindelige.’) I Modsætning til denne blødagtige og — trods
al Erotik — kønsløse Sammenblanding er Herricks Opfattelse af
’) Som et interessant og „uvildigt* Vidnesbyrd om Sagernes Stilling kan der vcre Grund tii at
anføre nogle halvt satiriske, halvt triumferende Ytringer 1 en Feuilleton om »den nye Mand* („Neue Freie
Presse*, 1901) af den bekendte Forfatterinde Ricarda Huch: „Das Ueberhandnehmen des neuen
Mannes zeigt sich besonders augenfallig auf dem Gebiet der Litteratur und Kunst. Ehemal’s galt
der Satz, dasz die Frau wohl an EinfXUen reich, aber unfihig sei, sie zu einem organlschen Ganzen
zusammenzufassen. Die Frau gehörten die ailerilebsten Einzeiheiten, wihrend der Mann die grosze«
lebendige Idee hatte, die das Ganze beherrschte, bildete, belebte. Bileken wir In die moderne
minn-liche Litteratur, so umquilit uns eine Fülle von Nuancen, Arabesken, Fragmenten, Funken, Blitzen,
Wetterieuchten — man glaubt slch cher in dem stimmungsvollen, ampelbeleuchteten,
parmfQmdurch-dufteten, mit Nlppesdingen ausgezierten Boudoir einer Dame zu beflnden, als In dem luftigen,
gedtegenen, edelschSnen Arbeitszimmer des Vollmannes. Kon Geist keine Spar, dagegen Seele und
Ah-nung, Gefuhle aller Schattierungen, dimmemde dunkle, dimonlsche, sGsze, grausige und
nament-iich perverse, hauchen uns chaoHsch an, als kämen sie geradezu aus dem schleiervollen
Undinen-gemüt des sphinglschen Vfeibes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
