Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - V. V.: Striden om Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Striden om Skolen
437
Men hvilken af disse Veje man end vælger, vil et demokratisk
Ministerium i hvert Fald handle overmaade udemokratisk, hvis det
lægger sin administrative Overmagt i Vejen dér, hvor det lokale
Flertals-styre og de saglige, bestaltede Autoriteter saa aabenbart vil frem. Den
forbitrede Modstand, dets Magthandling vil vække, kommer blot til at
understrege Betydningen af det, som er sket og som unægtelig er et
til Eftertanke manende Tidens Tegn.
Kærnen i Sagen er jo nemlig, trods alt, den religiøse — en Strid
•om Skolen mellem de religiøse og de ikke-religiøse Interesser i
Samfundet, en Styrkeprøve, i hvilken de første har ligget under.
Vor Folkeskole er konfessionel; det er lovhjemlet, at den skal „danne
sine Elever til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med
den evangelisk kristelige Religion samt bibringe dem de Kundskaber
osv."; Religion er da ikke et blot Fag som Dansk og Regning, men
hele Skolegærningen skal hvile paa luthersk Grund og i første Række
virke i luthersk Aand. Denne Art Religionstvang ér jo nok et stivt
Stykke i et Land, hvor der grundlovsmæssig raader Religionsfrihed,
men den bestaar fra gammel Tid og stemmer vel ogsaa nok stadig med
Folkeflertallets Vilje. At en Lærer ved Folkeskolen mister sit Embede,
naar han træder ud af Folkekirken, er fastslaaet af Administration og
Domstole.— Den lærde Skole har Kirken derimod ikke noget lovhjemlet
Tag i, og over for den har man ogsaa saa temlig resigneret. Da Dr.
Pingel for 25 Aar siden afskedigedes, var hans offentlige Forhold til
Kristendommen vitterlig nok kun et Sidemotiv eller et Paaskud; var
det ikke for politiske Grundes Skyld, havde Nellemann og Scavenius
saamænd ikke løftet en Haand til Værn for den lærde Skoles
Kristelighed.— Nu er der altsaa indskudt et Overgangsled mellem Folkeskolen
og den lærde Skole, og saasnart denne „Mellemskole" skal til at trædç
ud i Livet, maa nødvendig Spørgsmaalet melde sig, om den nærmest
skal betragtes som en Udvidelse af Folkeskolen og som saadan gaa
ind under Kirkens Supremati, eller om den nærmest er en Forberedelse
til den lærde Skole og som denne staar uafhængig af Kirken.
Konflikten maatte altsaa komme, og saa grel og tilspidset som
mulig blev den, da Frederiksberg Kommunalbestyrelse og
Skolekommission udsaa til Forstander en Akademiker, der længe i Skrift og Tale
har ført en hidsig Kamp mod Kristendommen og paa Grund af denne
Agitation allerede for Aar tilbage paa en meget opsigtsvækkende Maade
blev sat ud af sin Lærergerning ved en privat Skole. Man kan forstaa,
at denne Udfordring maatte rejse et Hærskrig i de kristeligt sindedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
