Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449 Den offentlige Mening
den teoretiske Politik. Enhver, der f. Eks. har indsuget den her
opstillede Lære om de to Brændpunkter, vil i alt Fald være blevet
saa fornuftig, at han vogter sig for at bruge altfor store Ord,
som han senere maa gøre til Skamme.
Det er dog ikke sandsynligt, at det, som er indtruffet, vil
virke afskrækkende paa alle. Hvor lyder det ikke kækt og
mandigt, naar man i Stedet for at fordybe sig i sindige Overvejelser
bruger kraftige Udtryk og ødsler med Løfter! Sligt vækker
Beundring. En Skare af trofaste udbryder i jublende Hurraraab:
„Se, det er en Mand; han lefler ikke; han forstaar at indtage
et helt, et afgørende Standpunkt." Som om det var vanskeligt at
stille sig paa et Standpunkt! Nej, det, hvorom der spørges, er,
om man i Længden kan fastholde det. Sund Sans lader sig ikke
spotte. Jo radikalere en Politik bliver, jo mere den i sin
Vildskab overspringer væsentlige Synspunkter, des større Rimelighed
er der for, at den netop vil opnaa det modsatte, at den vil kaste
Skarer over i en blind, konservativ Pçlitik. En virkelig
Statsmand kendes derpaa, at han begrænser sig til det mulige, og at
han derfor er overordentlig lydhør for den offentlige Mening.
Men denne har den besynderlige Beskaffenhed, at den stundom
skjuler sig eller i alt Fald ikke træder synderlig stærkt frem.
Det ser ud, som om Skraalhalse, der uafladelig træder op, har
Folket med sig. Og dog er dette ikke Tilfældet. Der indtræder
pludselig en Begivenhed, som lader den offentlige Mening
aabenbare sig i sin sande Skikkelse til Rædsel for dem, der tog fejl
af den. Saaledes gik det f. Eks. i 1848 i Frankrig en konservativ
Statsmand. Guizot havde Kongen med sig; han havde Flertal i
den franske Rigsdag; han troede sig fast og sikker. Men det store
Flertal havde, uden at det stod ham klart, indsuget en
Forvisning om, at Forfatningen blev brugt imod Forfatningens Aand.
Saa vederfores ham det samme som her i Danmark Estrup;
eller, rettere sagt, det blev langt værre. Han faldt og trak
Kongedømmet med sig. Februarrevolutionen udbrød; Louis Philippe
og Guizot maatte flygte til England.
De radikale maa endelig ikke foregøgle sig, at en slig tragisk
Skæbne kun er forbeholdt de konservative; den kan virkelig
ogsaa vederfares dem selv. Februarrevolutionen endte, som
bekendt, med Kejserdømmet, hvorpaa det blev
Revolutionsmændenes Tur at gaa i Landflygtighed. Det er en Naturlov, at enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
