Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Chr. Melbye: Theosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teosoflen
567
lære dette System; det er paa een Gang trist og rørende. Man
kan heraf se een Ting — om ikke andet — at Teosofferne
sætter noget ind paa deres Religiøsitet. Om end det ofte er i det
ørkesløse, disse Mennesker arbejder, saa arbejder de dog.
Teosofien er endnu ikke nogen blot og bar Etikettereligion.
Man forstaar, hvorledes Tanken om „Principperne" er opstaaet.
Den er en begyndende psykologisk Videnskabelighed, som har
været god i den indiske Oldtid, men som det nu er en afgjort
Reaktion at sætte i Højsædet i Stedet for vor moderne
Psyko-fysik. Først er den opstaaet som en Opdagelse af, at Livet i os
rører sig saa mangfoldigt, og at dog Enheden gaar gennem alle
Enkeltheder. Men saa har Enhedstanken bredt sig og kvalt den
sunde Sans for Mangfoldighedens lige saa fulde Eksistens — og
samtidig er en modsatrettet Bevægelse foregaaet, som har ladet
Enkelthederne udkrystallisere sig som Ting, der intet har med
hinanden at skaffe. Saaledes lærer Teosofien, at Kama kan rase
i Udskejelser, uden at de højere Principper røres deraf; naar
f. Eks. Krishna til Tider levede noget stærkt paa østerlandsk Vis,
var det, hævdes der, kun hans „lavere Principper", der deltog i
Handlingerne. Dette viser tilstrækkeligt, hvilken psykologisk
Begrebsforvirring Principlæren kan afføde. Sagen er, at Grundlaget
for Sjælelæren, Fysiologien, er skubbet hen paa en beskeden
Plads som noget ret uvæsentligt. I det hele maa man sige, at
Principlæren bærer det samme Præg som al religiøs
Videnskabelighed, mere at bygge paa etiske Postulater end paa
Kendsgerninger; se f. Eks., hvorledes Teosofien vilkaarligt deler det
sjælelige i en lavere, dødelig, og en højere, evig Del! Esoterikerne
vil sige, at det ikke er Vilkaarlighed; de har set de dødes Skæbne
(se Annie Besant: „Death-and. after?" !); men for os andre, der
maa staa tvivlende overfor det tilforladelige i Skildringer af Livet
efter Døden, kommer den omtalte Tanke ti! at staa som et
Udslag af Teosoffernes etiske Vurdering af de forskellige Sider ved
Sjælelivet.
Sammen med Principlæren hører naturligt Læren om de
forskellige Planer, Sfærer, i Universet. Den er i det store, hvad
Principlæren er i det smaa. Prana, den fysiske Livskraft, virker
paa det fysiske Plan, Kama paa „kamaloka", „Astralplanetu,
Manas paa det „mentale Plan", Buddhi paa det „sushuptiske"
og Atma paa det „nirvaniskeu. Alle disse Planer gennemtrænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
