Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694
Edvard Brandes
dig i sin politiske Optræden. Han føler i Grunden ganske
enkelt, han tænker grumme lidt dialektisk, derfor har han givet
sig saa mange Blottelser, og hans Ord altid forsynet
Modstanderne med en Beholdning af Citater. Og derfor er netop han
blevet det mest typiske Udtryk for den Tids Tro og Tanke, han
tilhører. Han staar nu som en Afstøbning eller et Mindesmærke
for hin Tid, udpræget og formfuld, men set med Nutidens Øjne
mere som tilhørende Musæet end den levende, stadig skabende
Historie.
Naar man vil vide, hvor Brandes egentlig har hjemme, skal
man gaa til det gamle Testamentes Profeter. Af al Poesi har
vistnok den mørke, harmfulde Poesi hos Profeten Jesaja staaet
hans Hjerte nærmest, og til den er hans Sind vendt tilbage i
hans ældre Aar. Ligesom et holbergsk Citat, naar det dukkede
op i en af hans Avisartikler fra de sidste Aar, kunde ligesom
gengive ham den tabte Holdning, gjorde hans Udgave af Jesaja
en maaske større Virkning end den litterært set fortjente paa
den Baggrund, mod hvilken den pludselig kom til Syne.
Adskillige Mennesker, for hvem Brandes havde været noget af en
psykologisk Gaade, har erkæret, at de først gennem denne
Jesaja-Fortolkning var kommen paa Spor af de Sider i hans
Natur, der havde gjort hans Navn saa omstridt, saa højt anset af
nogle og dybt hadet af andre, og navnlig som et med
Partiskheden.
Brandes er en Jesaja-Natur. Han har altid delt sin Samtid og
sine Landsmænd i to Dele og sat det samme Skel mellem dem
som Jesaja sætter mellem Guds frelste Folk og Hedningerne.
Han har altid haandhævet Retfærdigheden og Moralen med
samme Nidkærhed og Enfoldighed som den jødiske Profet, ud
fra en usvigelig Vished om, at Retten, al Retten, var paa hans
og hans Tilhængeres Side, og Uretten, al Uretten, hos
Modpartiet. Haandhævelsen var derfor paa een Gang meget streng og
meget simpel. Fjenderne skulde straffes og Vennerne belønnes og
begge Dele saa kontant som muligt. Som Jesaja siger: „Efter
Fortjeneste, ja derefter skal han betale sine Modstandere med Vrede,
sine Fjender med Vederlag." Højremændene, Embedsmændene,
Sammensmælterne, de skulde simpelt hen ødelægges.
„Modstandernes Ødelæggelse, det var Maalet," skrev han en Gang i en
Artikel som den højeste Anerkendelse af det politiske Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
