Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
703
Stof. Den, der husker Folketingssalen paa Kristiansborg, vil have
Erindringen om en Mand, der sad paa sin Plads og fulgte nøje
med, uden at give sig af med andre, med en Iagttagers kritiske,
lidt hovmodige og blaserede Udtryk.
Han var vist i disse Aar i mange Henseender en uerfaren
og naiv Rigsdagsmand, for hvem det, der laa bagved, denne
Størrelse, hvorom der tales saa meget i hans Bog „En Politiker",
ikke ret vilde gaa op, ogsaa af den Grund, at han halvt eller
helt foragtede det. Højst sandsynligt har han selv gennemgaaet
mange af de Illusioner og usikre Følelser, som han skildrer hos
Hovedpersonen i denne Bog. Ogsaa han har maaske engang følt
sig som Hanrej i de politiske Forhold, følt sig stukket ud og
taget ved Næsen af dette Bagved. Men han har samtidig ligesaa
sikkert lovet sig selv, at han nok skulde lære disse
Rigsdags-finesser, at han skulde lure de andre Tagene af og tilsidst blive
„en rigtig Politiker."
Fra det Øjeblik af, da dette var blevet hans Maal, skiftede
han ogsaa fuldstændig Rolle paa Rigsdagen. Af Manden, der
forfægtede sin Sag paa Trods af alle Partihensyn, blev der ikke
Spor tilbage. Han var tværtimod fra nu af Partimand til det
yderste. Ligesaa rask forsvandt Manden med det saglige
Standpunkt, og en fuldblods Taktiker var kommen i Stedet. Det er
omkring 1884, omtrent samtidig med Provisoriet, at denne
Forandring i hans Holdning indtræder. Og dette hænger nok
sammen med de Følelser, som den store Skuffelse og Ydmydelse,
Provisoriet bragte over hans Parti, har fremkaldt i et saa stolt
og saarbart Sind som hans. Hvad der flk andre til at bruse op,
„slog ind" hos ham, for at bruge et fra Georg Brandes
Karakteristik hentet Udtryk, og synes i hans Sind dels at have avlet
en hed, impotent Magtbrynde, dels som en Oprejsning for den
begaaede Dumhed at have udviklet en sand Tyrketro hos ham
paa „Taktiken". Naar man bare var snedig og lavede
Rævestreger, saa skulde man nok faa Bugt med det Provisorium, som
man havde været naiv nok til at bringe over sit Hoved. Der er
noget tragi-komisk i at se en Mand med saa megen
Virkelighedssans, en saa reel og redelig Natur, i disse Aar, der fulgte
ovenpaa Statskupet, gaa omkring i Politiken omtrent som gamle
Ekdal i „Vildanden" paa sit Loft, og lege Politik, hvor der i
Virkeligheden ingen Politik længer var, bestandig paa Rævejagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
