Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
Edvard Brandes
Fingrene klemt om Penneskaftet, indtil han tilsidst ogsaa have
skrevet selve det danske Sprog sønder og sammen og forskrevet
sig til et jasket Avisdansk — saadan tumlede en af de mest
hold-ningsfulde Personligheder, vort offenlige Liv havde haft, tilsidst
fra Borde og lod Skuden drive sin vildsomme Vej for Vind og
Vove.
7.
Naar nu Landstingets Formand giver Ordet til det ærede
7de Medlem for København, rejser der sig fra en Plads i
Salens yderste Runding nærmest ved Tilhørergalleriet en Mand,
der i sit Ydre paa en mærkelig Maade ligner sig selv fra gamle
Dage. Han ser slet ikke ud som en Mand, der har »slidt sig
op," som han plejer at sige, at den Generation, hvortil han hører,
har gjort. Men hans politiske Holdning er blevet helt omskabt
Tilsyneladende vækker han samme Opmærksomhed nu som i
fordums Dage. Man hører paa ham med anspændt Interesse.
Man stimler sammen om hans Plads. Men Interessen er en helt
anden. Naar Brandes tager Ordet, holder man Frikvarter i
Landstinget. Lektierne lægges til Side, nu skal man have det morsomt
Ingen tillægger hans Tale politisk Betydning. Og alt medens
Talen skrider frem, bidrager dens ansvarsløse Karakter til, at denne
Fornemmelse af Frikvarter breder sig ud over Salen. Grev
Ahlefeldt har længe paa den modsatte Side haft en lignende Plads,
men hans Begavelse for den kunde langtfra maale sig med denne
Medbejlers. Og ikke blot Modstanderne, ogsaa Brandes egne
Partifæller har givet ham dette Frispil. Ellers vilde en Tale som
den, han i sidste Samling holdt om Arveafgiftens Forhøjelse, ikke
være gaaet Ram forbi. Man husker, det var denne Sag,
hvorom hans Parti det foregaaende Aar havde indbragt et Forslag
som Tidens mest paatrængende Reform, og at det er en af
Mærkesagerne fra Odenseprogrammet. Det var ikke saa meget hans
kontrære Standpunkt, hvori Frispillet gav sig til Kende, som
den ansvarsløse, vaudevillemæssige Tone, hvori han gjorde
Sagen til Løjer. Det var noget om, at han var en
uinteresseret Mand i denne Sag, han skulde desværre ikke selv arve,
men han kunde netop derfor unde andre saa meget som muligt
Med saadanne Bemærkninger gør den ærede 7de
Landstingsmand for Kjøbenhavn stor Lykke, ikke mindst paa Galleriet, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
