Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - A. G. Chater: Irland for Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland for Øjeblikket
719
Rod i, at for Irlænderen er Politik i høj Grad en Følelsessag,
mens Englænderen kun i ringe Mon tillader Følelsen at trænge
ind i hans politiske Syn. Da Irlænderen holder langt mere sejgt
fast ved en Ide end hans Nabo, skulde det synes, at den eneste
Udsigt til Overenskomst ligger i en mere velvillig Holdning fra
britisk Side. At dette ikke er en Umulighed ses af den Ændring
i den „store Broders" Politik, som er sket i de sidste 10 Aar.
Lokalstyre-Loven af 1898, Oprettelsen i 1899 af Departementet
for Agerdyrkning og teknisk Oplysning (et Departement under
folkeligt irsk Tilsyn) og Jordkøbsloven af 1903 var alle
Forholdsregler, som blev tagne efter irske Raad og med den ærlige
Hensigt at bygge Irlands Liv paa en bredere Grundvold. Saa langt
var Unionist-Regeringen naaet; og den havde ydermere vist sin
ærlige Vilje ved at gøre en Mand til Undersekretær, som var
stemt for Horne Rule, og ved i det mindste at taale Lord
Dun-raven’s Devolutionspolitik.
Det blev forbeholdt den usalige Hr. Birrell at gøre Ende paa
dette Tidsrum af Fred og Velbehagelighed ved sit Lovforslag om
„det irske Raad", et Forslag som alle Partier er enige om helst
maa være død og begravet. Den liberale Regering havde bundet
sig ved saa mange ødsle Løfter og Modløfter, saa dens Stilling
var og er umulig; men noget maatte der gøres for at betale de
irske Stemmer, og Hr. Redmond, der blev ved med den
gensidige Forsonings-Politik, gav Lovforslaget et betinget Samtykke,
da han mente, han ikke kunde faa noget bedre. Resten er en
gammel Historie: Forslaget blev enstemmig forkastet af den irske
Nationalforsamling, og Hr. Redmond bjærgede med Nød og næppe
sit politiske Liv. Hr. Birrell’s Forslag gav i Virkeligheden ikke
nær saa meget som Lord Dunraven’s — og han var Unionist;
det er da ikke overraskende, at det irske Folk, der mindedes de
liberales Løfter fra den Tid, de var i Opposition, maatte føie,
at de var bleven holdte for Nar1). Regeringen maa være inderlig
ked over, at den i det hele taget rørte ved Sagen; for den
Skuffelse og Harme, som Lovforslaget har vakt i Irland, har ikke
blot paa ny aabnet Bruddet mellem irske og engelske politiske
Partier, men samtidig bragt Ringeagt over det irske Parlaments-
’) M«n h«r imidlertid fremsat den Formodning, at den virkelige Grund til, at Lovforslaget blev
forkastet, var Bestemmelsen deri om, at Kontrollen med Undervisningsvcsenet skulde gaa over fra
Præsterne til Folket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
