- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
769

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - W. Prior: Engelsk Syn paa dansk Udenrigspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

769 Engelsk Syn paa dansk Udenrigspolitik



Regering sikkert sine Betingelser, ikke blot Afslutningen af en
for Tyskland favorabel Handelstraktat, men andre af politisk og
økonomisk Art, om Grænsen aabnes for Indførselen af levende
dansk Kvæg.

I øvrigt burde ogsaa Forholdene i England og Skotland, hvor
Befolkningen paa Landet er aftaget i stigende Grad, navnlig paa
Grund af, at Arealet i overvejende Grad bruges til Græsgange,
staa som en Advarsel lige over for en saadan
Produktionsfor-andring.

Noget egentligt om, hvad England vil gøre under en kritisk
Situation i Nordeuropa, faar man dog ikke at vide.i de nævnte
engelske Udtalelser. Hvorledes Forholdene turde udvikle sig,
bliver imidlertid klarere, naar Gangen i Kong Edwards
Udenrigspolitik de sidste fem Aar bliver Genstand for nøjere Studium.

Hele Ententepolitikken viser ham netop i Skikkelse af den
rutinerede Kortspiller, Kongen er. Han har simpelt hen paa
Diplomatiens Omraade overført Kortspillets Finesser. Selv
tilsyneladende haabløse Kort paa Haanden kan jo forvandles til
lykkebringende, naar Modparten stadig lader skimte, hvilke Kort han
sidder inde med, og naar man stadig søger de rette Makkere,
hver Gang Kortene deles om.

Ejendommeligt at der i vide Kredse herhjemme hersker den
Anskuelse, at den engelsk-japanske Alliance var en „Dumhed"
fra den første Magts Side. Man behøver blot at anføre, at en
Mand som Maximilian Harden, der just ikke kan kaldes for
engelskvenlig, i „Zukunft" er fremkommen med ganske stik
modsatte Anskuelser.

Øst for Singapore har ganske vist England ikke noget
Territorium, der paa noget nær kan komme op paa Siden af, hvad
Frankrig, Rusland, Tyskland, Holland og Amerika ejer af Land
i Nærheden af den ny Verdensmagt, Japan. Ene den lille Klippeø,
Hong-Kong, et Stykke af Borneo, og den lille Plet Wei-hai-wei
repræsenterer John Bull i Østen.

Alligevel, hvem borger for, at engelske Statsmænd ikke for
mange Aar siden har set den lurende Fare og indset, at det
eneste rigtige var saa længe som muligt at gøre sig til gode Venner
med Japan og derved have et vaagent Øje med denne Magt?

Kong Edward har sikkert forlængst — længe før det tyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free