Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Politik
787
Styrelse af disse Virksomheder er tilfredsstillende, vil der ikke
være nogen Udsigt til at fremkalde en væsentlig Forandring i
dette politiske Forhold. Men helt anderledes stiller Sagen sig,
saa snart Gaardmændene lægger Hindringer i Vejen for de nye
Krav, som Husmændene stiller for yderligere Udvikling af deres
Gerning.
At Gaardmændene vil benytte deres Magt til at hindre
Husmandsbrugenes stærkere Udvikling, tyder forskellige Tegn paa.
Den Strid, som er udbrudt mellem de to Parter om
Administrationen af de smaa Tilskud til Husmændene, er et Varsel om,
hvad der vil komme. Og med Vished vil det kunne siges, at
evner Husmændene at forøge den nationale Velstand, vil de ikke
kunne holdes i Afhængighed.
Der er et enkelt Omraade, hvor dette efter al Sandsynlighed
i en nær Fremtid vil gøre sig meget stærkt gældende. Det er
Spørgsmaalet om de store Godsers Udstykning, særlig Lens- og
Stamhuses Ophævelse. Naar det er Husmandsjord, som har den
store Værdi, saa bliver Modstand mod Godsernes Udstykning
og mod Ophævelse af alle de Bestemmelser, der unddrager
Jorden den frie Bevægelighed i Køb og Salg, en Politik, der
strider mod al fornuftig Samfundsøkonomi. Radikal Politik staar
paa dette Punkt saa stærkt som mulig. Der er i Kravene om
Godsudstykning og Lenenes Ophævelse ikke mindste Tale om
nogen Medlidenhedsgave til Smaafolk, men rent og klart om,
hvorvidt den nationale Velstands Kilder skal holdes tilstoppede til
Gunst for nogle faa, eller om de skal aabnes til Gavn for det
hele Samfund.
Det radikale Parti rykker ikke frem med en Hær af sultne
og fattige, der kræver Almisse og mere Mad, men med en
Skare Mænd, der vil have Lov til at arbejde, og for hvis Arbejde
den hele Nation har den størst mulige Brug.
For dem, som kender Forholdene paa Landet og ved,
hvorledes Livet former sig mellem Gaardmænd og Husmænd og
mellem Godsejere og Husmænd, kan Hensynet til
Husmands-klassens rent menneskelige og moralske Frigørelse komme til at
spille den allerstørste Rolle. Økonomisk Ulighed kan meget vel
bestaa uden at føre til social Underdanighed. Det er ikke Forskel
i Formue, men Forskel i Rettigheder, som skaber Herrelyster
paa den ene Side og Underdanighed paa den anden. Godsernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
