Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antikken og vi
865
anrette Oversvømmelser, og en anden, der næppe anes, stille,
men ubetvingelig.
Opgaven for Zielinski bliver nu den at eftervise, at under
Overfladens Bølger og Hvirvler gaar dyb og sikker Strømmen
mod det aabne Hav: Antikken, ikke fordi denne indeholder
Forbilleder for vort Virke, en Mening som Modstanderne endnu
bestandig beskylder Filologerne for at nære, men fordi der her
findes aandelige Sædekorn, der, nedlagte i de Unges Sind, giver
Haab om en rigere Høst, end anden Aandsvirksomhed kan stille
i Udsigt. Han tager straks Afstand fra de Forestillinger om
Klassicisme, den lærde Skole i Rusland som andetsteds har
skabt. Thi „fordi det staar daarligt til med Sanitetsvæsnet i
Tyrkiet, har man ikke Lov at slutte, at den moderne sanitære
Lovgivning ikke duer." Efter det Forbehold giver Zielinski sig
trøstigt i Lag med at bevise de antikke Skolefags Fortræffelighed,
naar Undervisningen bliver dreven, som den bør.
Sammenligningen med Tyrkiets Sanitetsvæsen er dog ikke
videre heldig. Dette er nemlig fortræffeligt, takket være
Sultanens personlige Frygt for smitsomme Sygdomme. Men selv
om Forudsætningen var rigtig, er Billedet dog falsk. Vor Tro til
moderne Sanitetsvæsens Fortræffelighed beror netop paa, at vi
har Erfaringer andetsteds fra. Men hvor var der indtil de
allersidste Aar ikke „Tyrki" i den klassiske Undervisning?
Forsvarerne af I’ancien régime erkender selv dette, naar de overalt
samtidig med at hævde de antikke Studiers Frugtbarhed betoner, at
den klassiske Undervisning totalt bør reformeres (Musée Beige
1906, S. 320 ff). De bryder dermed Staven over Fædrenes
Gerninger, men tror dog, at alt er bødet med straalende Løfter for
Fremtiden. Med naiv Frejdighed erklærer Zielinski, at hele Uviljen
mod Antikken beror paa en Misforstaaelse, en
Overfladebevægelse, uden at gøre saa meget som et Forsøg paa at undersøge,
hvorledes og hvorfor den sorte Skole kom i Vanry i det 19de
Aarhundredes sidste Halvdel. Det er en mærkelig Mangel paa
historisk Samvittighed netop hos de Mænd, hos hvem man med
fuld Føje kunde vente at se den Del af Bevidsthedslivet udviklet.
Den sørgelige, men klare Sandhed er jo dog den, at spørger
man en Akademiker i et hvilket som helst europæisk Land,
hvilket Minde han bevarer om sin klassiske Skoleundervisning,
vil han uvægerligt svare, at han kun husker den som ulidelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
