Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878
F. Brunetiére og Kritikken 878
arternes Adskillelse; 3) Om Kunstarternes Fastsættelse; 4) Hvad
der betinger Kunstarterne; 5) Om Kunstarternes Omdannelse.
Brunetiére formaaede ikke at fuldføre sin kæmpemæssige Plan.
Han saa de Skær, hans System vilde støde paa. Men om han
Maledes ikke naaede at føre sin Teori igennem som et
videnskabeligt Syitem og at vise de Love, der styrer den
menneskelige Aands Frembringelser, tabte han den ikke af Syne, og den
ledte hans Kritik til nogle af dens allerfineste Paavisningen
Rimeligt nok maatte hans Evolutionsteori vække Modstand hos
Kritikerne; den vilde jo gøre Ende paa det Anarki, der raadede i
Kritiken, og vise, at man kunde fastslaa, hvad der var god eller
sund Sfflag, og hvad der var daarlig eller pervers Smag. Thi
hvis det er sandt, at en Kunstart naar til et Punkt, hvor den er
fuldkommen eller moden, at den derpaa degenerer, omformer
sig eller dør, „kan man foretrække grønne Æbler eller raadne
Pæfer, men man kan ikke paastaa, at det netop er, naar Æblerne
er grønne, eller naar Pærerne er raadne, at de er modne".
Genreteorien var en Udfordring til alle dem, der talte om
Litteratur og kritiserede uden at tage Hensyn til Traditionen, thi
efter Evolutionsteorien kunde man ikke forstaa de enkelte Dele
üden at kende det hele. Den lagde den dømmende Myndighed
i Hænderne paa den, der havde Betingelser for at kunne følge
Udviklingen og Kontinuiteten.
Brunetiére fik ved sit System de uvidende Døgnfluekritikere
paa Halsen, men tillige bragte det ham i Kast med nogle af
Litteraturens mest kultiverede og betydelige Mænd. Den
Skepticisme, der under Renans Paavirkning var trængt ind i Kritikken,
hævdede „med stor Sikkerhed, at vi intet er sikre paa"; den
anerkendte ingen objektiv Dom og slog sig til Ro med en
„impressionistisk" Kritik. Brunetiére fandt, at det var Affektation af
Anatole France at udgive for „Indtryk", hvad han i sit inderste
Hjærte godt følte vilde blive taget for en Dom. France mente
ikke, det kunde nytte, vi forsøger at være objektive, da vi dog
aldrig kan komme ud over os selv: „Hvad vilde vi ikke give for
i et Minut at se Himlen og Jorden med en Flues facetslebne
Øjne, eller for at forstaa Naturen med en Orang-Utangs raa og
simple Hjerne?" Der er ikke Tale om „en Flues facetslebne
Øjne", svarer Brunetiére, „vi er Mennesker, og som saadanne er
der Mulighed for, at vi kan naa til en relativ Sandhed. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
