- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
889

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - P. L. Müller: Det franske Socialdemokrati og Regeringsvenstre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk Socialdemokrati og Regeringsvenstre

889

rede førte Ordet for sine Anskuelser om
Nationalitetsspørgs-maalets Ligegyldighed og Skadelighed. Kun med stor
Varsomhed kunde Jaurés værge sig imod dette radikale Overbud.
Den antimilitaristiske Resolution, der vedtoges, sagde vel ikke
andet og mere, end hvad der var udtalt paa tidligere Kongresser,
men Formen var skarpere, og Hervé’s Optræden satte en rød
Streg under et af de kildneste Punkter: Spørgsmaalet om Hærens
Lydighedspligt Den paafølgende Forhandling i Stuttgart med de
tyske Partifæller, der af Hensyn til deres Lands Straffelov maatte
være forsigtigere, fremhævede yderligere den franske
Radikalisme, og endelig fik Jaurés’s Pariserpublikum ham drevet ud i
Standpunktets yderste logiske Konsekvenser.

Højdepunktet naaedes i Udtalelsen om, at den menige Soldat
i en uretfærdig Krig bør bruge sin Bøsse ikke mod Fjenden,
men mod de Forbrydere, der kommanderer ham. — Hermed
havde Socialdemokratiet berøvet sig selv et Agitationsstof, som
kunde bruges med Held uden for Partifællernes Kreds, og givet
Modstanderne et farligt Vaaben i Hænde.

Reaktionen kunde intet bedre forlange end at faa
Patriotismen i sin Tjeneste, fkke blot de gamle „moderate"
Republikanere, Méline’s og Ribot’s Parti, som Dreyfuszaffæren jog fra
Magten, har længe luret paa Lejlighed til Oprejsning; inden for
Regeringspartiet, hvis forskellige Grupper danner det „radikale"
Flertal i Deputeretkammeret, er der stærke Elementer, som
attraar nu at komme bort fra den Reformpolitik, der indvarsledes
under Waldeck-Rousseau’s Ministerium og holdtes oppe af
„Blok"-sammenslutningen, hvis yderste’ venstre Fløj Socialdemokratiet
dannede. Det første Resultat, Statskirkernes Afskaffelse, kunde
det fritænkerske Borgerskab gaa med til; anderledes med de
store Samfundsreformer, som dernæst var lovede. Jo mere
nødvendige disse er, des vanskeligere vil det paa en vis Maade
blive at faa Bugt med den Modstand, der Dag for Dag rejser
sig sejere imod dem. I et Folk som det franske, der er saa lidt
vant til Selvstyre og til frivillig Samvirken for store Maal, i et
Land, hvor man enten lyder Magthaverne eller snyder og
trodser dem, som man kan komme til, men vanskeligere faar Øjet
op for det videre Fællesskab mellem Styrelse og Folk — dér
har Statssocialismen en lang og trang Vej, og Obstruktionen let
Spil. Loven af 1906 om en ugentlig Hviledag er ved den For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free