Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - J. Borup: Goethe og Kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933 Goethe og Kvinderne
anden Del af Faust, hvor Margreteskikkelsen toner frem paa ny
og fører sin Elsker op mod Fuldkommenhedens Verden. Thi
vel er det jordisk Elskov til Ulrikke, der har sat ham i
Bevægelse, men Bevægelsen er saa stærk, at den fører ham langt ud
over. Det er dette grænseløse i Følelsen, der i hans lange Liv
har voldt saa mangen Kvinde Sorg og været ham selv til Kval.
Thi hvad han søgte var mer end denne enkelte, var i denne
enkelte det „evigt kvindelige", der som alt evigt er
inkommen-surabelt med Virkeligheden.
Og dog er dette ikke den hele Sammenhæng. I Kraft af
hans Væsens indre Modsætninger krydses Uendelighedsdriften i
ham af Virkelighedssansen. Da vender Tanken om et fastholdt
Forhold forstærket tilbage. Det er i saa Henseende betegnende,
hvor dybt han i sin Alderdoms Ensomhed beklagede at have
forladt Lili. At han tog Christiane Vulpius til sig, selv om der
var noget af en Desparation deri, og siden legitimerede
Forholdet, viser da ogsaa, at han paa sin Vis søgte at forme et fast
Forhold. I Wahlverwandtschaften kredser han bestandig om
Ægteskabet, og det fortælles, at da han engang hos Schillers
læste Hermann und Dorothea højt, og kom til det Sted, hvor
Herman bevæget aabner sig for sin Moder og tilstaar hende sin
Længsel efter Hustru og Hjem, brast han i Graad. Dette er den
anden Side af ham.
Indtil han atter, i Følge Modsætningens Lov, slaar over. De
forskelligartede Kræfter, der arbejder i ham, og, idet de arbejder,
griber udfyldende ind i hinanden, fører ham en Stund ud imod
det uopnaaelige og atter tilbage til det gennemførlige i stadig
Vekslen. Til syvende og sidst var det ikke i den dybe Dvælen
ved Øjeblikket og ikke i den evige Hast mod det ubekendte,
men i den aldrig standsede Overgang fra det ene til andet, at
han her, som i alle Forhold, søgte Fornyelsen og Livet.
Johan Borup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
