Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964
Maal og Midler
hos Høffding —, Rejsen maa stedse gaa i Bestemmelsens
Retning. I ydre, praktiske Forhold kan man ofte krydse sig frem,
skyde Genveje ad tilsyneladende Omveje. Men ideelle Maal er
ikke bestemte Endepunkter, men Bevægelsesretninger, der
gradvis realiserer sig selv undervejs, saa at Midlerne ikke blot
fører til Maalet, men selv bør være Led i det, og Vejen derfor
ikke er spildt, selv om man ikke naar helt frem (og naar gør
man det ved ideelle Maal?) — som den er det, naar en eller
anden militær Manøvre mislykkes. Men hvor ofte har vi ikke i
vort offentlige Liv set en aandelig eller politisk Bevægelse
under sin Kamp for at naa Magten paa saa mange Maader
modvirke og sætte over Styr, hvad Magten skulde bruges til at
fremme, og fremme og udbrede, hvad det netop var Maalet at
udrydde?
De grelleste og mest skæbnesvangre Eksempler paa,
hvorledes Tjeneren vokser sin Herre over Hovedet, forsømmer og
modvirker hans Tarv for sit eget, ender med at tage ham selv
i sin Tjeneste og udbytte ham paa det frækkeste, — det
frembyder som bekendt Dagspressen stadig, naar den tages i en Idés,
en aandelig Bevægelses Tjeneste. Det er altid Historien om
igen om Køkkenjenten Gro i Lies Troldeventyr, hun, der ender
med at æde Herskabet ud af Huset og tage Styret fra alle.
Det er først dette, at Bladet skal gaa, fange stadig flere
Abonnenter ind: Udbredelsen er den første Betingelse for
Indflydelse. Og Kapløbet om Abonnenter fører naturnødvendig —
det er et simpelt Regnestykke — til en stadig Sænkning af
Niveauet. Overskrifterne altid federe, Artiklerne altid kortere.
Farverne altid grellere, Tonerne stedse mere skingrende, Kosten
bestandig lettere og mere krydret — det er Populariseringens
nødvendige Skraaplan. Og herunder glemmes det saa, at
Udbredelse ikke er det samme som Indflydelse. Naar et Blad synker
ned fra at læses af de 1000 forstandigste til at blive et
Boulevardblad for Kafeerne og en Lekture for Strøgdamer og Skoledrenge,
saa betyder dette ofte en Nedgang i Indflydelse. Og man kan
læse et Blad uden at lade sig influere af det, blot for
Skandalestoffets eller den kvikke journalistiske Façons Skyld, og saaledes
kan Bladet ophøre at tages „au sérieux", samtidig med at
Abonnentprotokollerne stadig bliver tykkere. Saa har Midlet daarlig
tjent Maalet, — med mindre der da samtidig er foregaaet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>