Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Niels Møller: Mathilda Malling: Maria Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
Mathilda Malling: Maria Stuart 1012
hindrede det i at trænge til Bunds. Fru Malling tegner hende
med fin Indsigt, som hun viste sig her i Frankrig: en stor og
kraftig ung Pige, men rørig og smidig, frisk i sin naturlige
Livslyst og Glæde ved Dans og Mad og Pragt; et kvikt Hoved,
værdig, naar hun tav, indtagende fortrolig, naar hun talte,
vennesæl og trofast, med Hang til blindt at lyde den, hun holdt af.
Men ogsaa med Stuarternes Selviskhed og Stædighed: Staten
var hende selv, og havde hun sat sig noget for, gik hun bus
paa uden at ænse Hindringer eller Advarsler.
Efter Frans II’s Død maatte Mary vende hjem til sine
Skotter, „der er lige saa raa og vilde som Schweiszerne og Briterne
var paa Caesars Tid," skrev en Englænder under Henrik VIII.
Lidt længere fremme var de vel. Somme af Stormændene havde
Dannelse eller i hvert Fald Politur — tit havde de været i
Frankrig — men mange af dem var en slem Samling Banditter,
voldsomme og alt andet end renlivede, Drabsmænd og snu
Hyklere. At skrabe Gods og Magt til sig var deres Hovedstræben,
og at de rottede sig sammen mod Kronen var gammel Sæd i
Skotland. Bag dem stod det protestantiske Borgerskab, der
opdroges af Knox i hans strenge og snævre Lære og ikke undte
den papistiske Dronning meget godt.
Mary klarede sig en Tid lang ypperlig mellem Vilddyrene.
Hun vandt Borgerne, der „velsignede hendes kønne Ansigt" De
oprørske Gordoner blev slaaede ned. Hun styrede godt ved
Hjælp af Maitland og hendes Halvbroder Moray, som stod
hende trolig bi, hvad han end kan have ruget over i sit
uransagelige Indre. Hun spillede heldigt diplomatisk Spil med sin
farlige „gode Søster" Elisabeth. Hun havde den dybe Skuffelse,
at hun ikke blev gift med en spansk Prins — Filip II var bange
for derved at drive Frankrig og England i Armene paa hinanden
— og heller ikke med en fransk — Katarina af Medici vilde
ikke have hende til Svigerdatter igen — men Elisabeth lod af
en eller anden Grund Darnley rejse til Skotland, og ham tog
Mary. Det var Ærgerrighed, ikke Følelse, der ledte Mary i de
spanske og franske Ægteskabsplaner. Darnley var ogsaa et
politisk fornuftigt Parti — ved at ægte ham, der havde Arvekrav
paa England, styrkede hun sig i Kampen mod det Maal, der nu
lokkede hende stærkest: den engelske Krone. Men var det bare
et Fornuftparti? Fru Malling mener nej, og det er rimeligt nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
