- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
353

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Karl Madsen: Den engelske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352 Den engelske Udstilling

353

Søndags Køretur fra Horley saa vi hvert Øjeblik, medens Sol
og Skygger skiftede over de vide Udsigter, over Markerne med
de prægtige Asketrær, over Vejen gennem Skovene og de
hyggelige Landsbyer, hvor tro og forstaaende Constable har skildret
Englands smukke Natur.

Men Udstillingen giver jo dog særlig Anledning til at mindes
en anden Landsmand i London, Generalkonsul Faber. Det er
jo uden Tvivl ham, der har den væsentligste Andel i, at vi har
faaet denne Udstilling i København. Jeg regner det for en
Begivenhed af allerstørste Betydning. Netop paa Kunstens Omraade
trues vi stadig med at isoleres fra Europa. I tyve Aar har
København ikke set en saa betydelig Udstilling af ikke nordisk
Kunst. Der var ganske vist enkelte fortræffelige Billeder paa
Udstillingen ved Glyptoteket i det Aar, da Bygningen toges i Brug,
men den var alt for broget og ukritisk sammensat til at kunne
maale sig med sin franske Forgænger i 1888 eller sin engelske
Efterfølger i 1908. Gid vi inden altfor mange Aar atter kunde
faa en virkelig betydelig Udstilling af udmærket fransk Kunst!

Isolationen kan let faa farlige Følger, udvikle Snæversyn og
Selvtilfredshed. Det er kun godt, at vi forstaar at sætte Pris paa
vort eget, at dansk Kunst har et taknemmeligt Publikum i
Danmark. Men det er altid betænkeligt, naar Kunstinteresserne i et
Land begrænses til Landets egne Frembringelser; vi skal vogte
os for at tro vort eget som det eneste, det absolut bedste. Dansk
Kunst synes endda for Tiden at trues af en kritisk Periode.
Foraarsudstillingerne i Aar vil vise os mange smukke Arbejder
og enkelte Billeder, der hører til det ypperste, dansk Kunst har
skabt Men de vil næppe kunne skjule, at mange af vore største
Talenter er i Færd med at besejres af den Magt, for hvilken
selv Thor maatte bøje Knæ.

Direkte vil vore Kunstnere næppe kunne lære synderligt af
den engelske Udstilling. Gud fri os for Imitationer af engelsk
Portrætstil. Indirekte vil de kunne lære adskilligt. Den viser os
bl. a. Værdien af virkelig overlegen Dygtighed, af solid Kunnen
og Viden, Nytten af at se med opmærksomme og forstandige
Øjne paa udmærket Kunst

Karl Madsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free