Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Erik Henrichsen: Vilh. Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilh.. Lassen
371
den Politik, der er Fart i, bringer Fest til Huse, giver Hjertet
Følelsen af at opleve noget stort, giver Lyst til Samtale, medens
den, der er graa og stillestaaende, synker ned mellem de andre
daglige Kvaler, hvorom man ikke taler.
Den almindelige Valgret vil for Lassen sige det umiddelbare
Demokrati som den eneste Magtgiver, den eneste Rethaver, den
eneste moralske Vægtskaal i Samfundet. Hr. Folk er hans Herre
og han er dets Fuldmægtig og Skriver. For ham er Ordet
„Repræsentant" om en Rigsdagsmand ikke en Talevending, men en
Bogstavelighed. Der sidder ikke i Folketinget 114 Rigsdagsmænd
med fri Overbevisning, men 114 Befuldmægtigede med
genkaldelig Fuldmagt For ham er Ordet „Organ" om en Avis heller ikke
et figurligt Udtryk. Hvad der staar i en Avis, staar der, fordi
Publikum forlanger det. Hvad der forbrydes eller forsømmes af
en Avis, har ikke Journalisterne, men Publikum Ansvaret for.
Presse og Publikum hedder en Tale af Vilh. Lassen, og i den
har han bestemt Forholdet saaledes: „Pressen kan ikke staa
højere end Publikum, skal heller ikke gøre det. De to, Presse
og Publikum, skal staa paa samme Trin." Ogsaa Moralen
bestemmer Flertallet eller Publikum. Naar Regeringens Myndighed
paakaldes i den Køhlerske Aktiesvindel, saa er det ikke
Regeringen, der sætter Normen for, hvad der skal kræves af en som
„Griinder" optrædende Statsadvokat, men „dansk Publikum".
Og da „dansk Publikum" er temmelig slapt i den Henseende,
kan der heller ikke vises Strenghed af Regeringen.
Naar Lassen med saa megen Styrke har hævdet Retten til
de kongevalgte Landstingsmænds Opløsning, er det, fordi han
ogsaa vil have Retten afgjort af Demokratiet. Han kaster de
juridiske Regnestykker til Side og gaar lige løs paa det Spørgsmaal,
om det nogen Sinde skulde være Ret i Landet, at Mænd, udnævnte
af Regeringen, skulde kunne standse Udviklingen imod
Regeringsmagtens eget Ønske. Han ræsonnerer som saa: Hvis den
Situation skulde komme, at Regering og Folk stod enigt, men
Udviklingen standsede paa disse 12 kongevalgte, saa vilde der
danne sig en Retsbevidsthed i Folket til Gunst for deres
Fjernelse. Og saa er der ingen højere Jura i Landet end denne
Retsbevidsthed. Ingen Magt eller Mand i Landet skal være
uafsættelig, naar Regering og Folk er enig om Fjernelsen. At „Stabiliteten"
eller „Konservatismen" skulde have 12 Tilhængere i Landstinget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
