- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
190

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

CXXI. p. 222) skee paa følgende Maade. Een Vægtdeel
fiintpulveriseret , amorph Phosphor blandes med 40 Vægtdele
Vand; man tilføier dernæst efterhaanden 20 Vægtdele Jod og
blander det Hele med en Glasstang. Vædsken antager først
en bruun Farve, som efterhaanden forsvinder, naar
Phosphoret opløser sig, hvilket kan fremskyndes ved en
Opvarmning i Vandbad. Naar Opløsningen er bleven farveløs, lader
man det lille Overskud af Phosphor sætte sig tilbunds,
fragyder dernæst Vædsken og mætter den med Barytvand indtil
svag alkalisk Reaction. Bundfaldet (phosphorsuur Baryt) skilles
fra Vædsken ved Filtrering og udvaskes. Den saaledes
dannede Opløsning af Jodbarium fældes dernæst med kulsuurt
Lithion, af hvilket udfordres 2 Vægtdele for hver 7 Dele Jod.
Bundfaldet (Jodbarium) danner sig først fuldstændigt efter
12—24 Timers Forløb, og et ringe endnu tilstedeværende
Spor af Baryt fældes ved en Opløsning af kulsuurt Lithion.

Lithiums Spectrum er i den senere Tid blevet beriget med
en blaa Stribe foruden den røde og den gule, der vare
angivne af Bunsen og Kirchhoff. Det har nemlig viist sig
ved de Forsøg, i hvilke Spectret frembringes ved Projection,
at der optræder en blaa Stribe, som meget minder om
Strontianets tilsvarende Stribe. En nærmere Undersøgelse har nu
viist, at denne blaa Stribe i Virkeligheden tilhører Lithium og
stedse fremtræder ved Anvendelse af en Varmekilde, hvis
Varmegrad er høiere end Gasflammens.

Priisopgaver. Det kgl. danske Videnskaberne Selskab har
blandt andet stillet følgende Priisopgaver:

1. I mange Tilfælde kan man ikke med tilstrækkelig
Nøiagtighed og Sikkerhed paavise Sukker, Dextrin, Gummi og
Stivelse ved de hidtil anvendte Reagentier. Dette gjælder
navnlig, naar et eller flere af de Legemer, som betegnes ved
ovennævnte Navne, i ringe Mængde forekomme blandede med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free