- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
244

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til Kundskaben om Forraadnelsesprocessen, af H. Karsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der vistes endvidere, at organiske Kulstofforbindelser
ogsaa under Vand udvikle Kulsyre, naar de blot bringes i
tilstrækkelig Berøring med Luftens Ilt, og endog i større
Mængde, end naar de ere tørre. Ved ufuldstændig Paavirkning
af Ilt gaae de i denne Tilstand i Forraadnelse, det vil sige,
at de ved Siden af Kulsyre udvikle Kulbrinte og andre
luftformige, hidtil temmelig ubekjendte Forbindelser, medens de
holde sig uforandrede ved fuldstændig Udelukkelse af Ilten.
At ogsaa levende Planter under visse Omstændigheder udvikle
Kulbrinte og Kulilte, er paaviist af Boussingault[1].

Der stod saaledes tilbage, at prøve, hvorledes disse ved
Forraadnelsen dannede luftformige Kulbrinteforbindelser og de
desforuden i Atmosphæren forhaandenværende dampformige
og faste organiske Legemer, der som Miasmer ere af saa stor
Betydning for Livsprocessen i den dyriske Organisme, forholde
sig i Luften. Paa Tilstedeværelsen af en større Mængde faste
organiske Stoffer i Atmosphæren har Pasteur henledet
Opmærksomheden[2].

Af det alt Bekjendte kunde man med Rimelighed slutte,
at disse i Luften svævende kulstofholdige Stoffer ligeledes ved
Luftens Ilt omdannedes til Kulsyre, men Beviset herfor maatte
dog præsteres. I dette Øiemed construeredes et
sammenhængende Apparat, hvor den atmosphæriske Luft, efter ved
Kaliopløsning at være blevet gjort kulsyrefri, afvexlende
passerede Glasbeholdere, fyldte med atmosphærisk Luft, og
andre, fyldte med en stærk Kalkopløsning. Hvis da de
medførte kulstofholdige Legemer iltes af Luften i Glasbeholderen,
vil den dannede Kulsyre bundfældes som kulsuur Kalk i det
paafølgende Kalkvandsapparat, og selvfølgeligt i størst Mængde
i det første.


[1] See dette Tidsskrifts p. 43.
[2] Annales de chimie Jan. 1862.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free