- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
82

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

for 10 Timer, altsaa ikke mere end Argandsbræn-
deren ved samme Lysstyrke.

For mindre Blus kan man anvende Snitbrændere
med Snit af 4 Linies Brede; de ville da for 12, 8 og
6 Lysstyrken koste i 10 Timer 13, 10 og 71 Skilling.
Vil man anvende endnu mindre Blus, da kan Snittet,
være 1 Linie, men ikke under denne Størrelse, og
man vil da faae 4 og 3 Lysstyrke med en Bekostning
i 10 Timer af 61 og 5 Skilling.

Physik og Chemi.

Øiets Achromatisme, der længe har været betragtet
som en Kjendsgjerning, bestrides af le Roux. Øiet bryder
-Lyset, og det Billede, der danner sig paa Nethinden i Øiet
vilde ligesom Billederne fra de enkelte Lindser vise farvede
Kanter, hvis ikke et lignende Forhold fandt Sted i Øiet som
i de sammensatte, achromatiske Lindser, hvor disses for-
skjellige Natur bevirker en meer eller mindre fuldstændig Op-
- hævelse af Farvespredningen. Da man nu i Reglen ikke seer
Gjenstandene med farvede Rande, antager man Øiet idet-
mindste tilnærmelsesviis for achromatisk. Le Roux viser nu,
at dette ikke er Tilfældet. Som bekjendt er Farvespredningen
ved den enkelte Lindse desto større, jo mere den indfaldebde
Straale, fjerner sig fra Lindsens Midpunkt. Saafremt Øiet ikke
"er achromatisk, maa dette lettest kunne opdages ved saadanne
Straaler, de saakaldte Randstraaler. Han anfører et simpelt
Forsøg, der tydeligt viser, at Åchromatismen ikke er fuld-
stændig. Betragter man Solen igjennem et lille Hul med en
Diameter af et par Tiendedele af en Millimeter, idet man foran
Huilet holder en Plade af blaaviolet Glas, da vil denne Plade
lade omtrent ligemeget rødt og blaat Lys gaae igjennem, og
man seer et Solbillede, der er grønligt farvet. Men dreier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 11:44:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free