- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Anden Aargang. 1863 /
354

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

holdet mellem de to Varmefylder. Naar nu Luftartens Ud-
straalingsevne gjør sig væsenligt gjældende, vil den formindske
den virkelige Hastighed og saaledes bevirke, at Forholdet
mellem Varmefylderne synes mindre end ved atmosphærisk Luft.
Omvendt, naar Forholdet for Luftarten var mindre end for at-
mosphærisk Luft, vilde derved vises, at en deelviis Udjevning af
Varmeforskjellen mellem de fortættede og de fortyndede Steder
havde fundet Sted paa Grund af Luftartens Udstraalingsevne.

Dulong har nu netop bestemt Forholdet mellem Varme-
fylderne for syv Luftarter paa den omtalte Maade, idet han af
Tonens Højide i en Orgelpibe af en vis Længde maalte Lydens
Hastighed. Er / Længden af den lukkede Orgelpibe, som
giver en Grundtone, hvis Svingningstal er 2, har man 2 — 474.
Indsættes denne Værdi af & i den ovenstaaende Formel, kan
man faae et Udtryk for £. For atmosphærisk Luft, Ilt, Qvæl-
stof og Brint fandt han nu 6 — 1,421, men for oliedannende
Gas Å — 1,240. Det synes derfor, at de Resultater, som
Tyndall er kommet til ved fleeraarige Undersøgelser, nemlig
at de enkelte Luftarter ingen Udstraalingsevne have for-
Varmen, medens de sammensatte besidde den i meget for-
skjellig Grad, ogsaa finder sin Bestyrkelse ved denne fra
Undersøgelsen af Lydens Hastighed hentede Betragtning. (Phil,
Mag. XXVI. p. 384). A.T.

Riteng Indflydelse paa Vinen er bleven undersøgt
af Berthelot. Han har alt tidligere viist, at Bordeaux- og
Bourgogne - Vinene indeholde et eiendommeligt ilteligt Stof,
som minder om Åldehyd, og som kan isoleres, naar man
ryster Vinen med Æther og derpaa fordamper den sidste
Vædske i en Atmosphære af Kulsyre. Dette Legeme tilskriver
han den væsenligste Deel i Vinens Smag, fordi dets For-
"andringer under Paavirkning af Luft og Varme netop svare til
selve Vinens. Dette har han undersøgt nøiere for Bourgogne-
vinenes Vedkommende.

Bourgognevinene indeholde af Luftarter kun Qvælstof og Kul-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 11:44:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1863/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free