Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 177 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - Om Aarsagen til Flammens Lysning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regnes dette fra, vil 100 Dele vand- og askefri Substans
komme til at.bestaae af

Kulstof	99,095
Brint	0,905.

Denne Analyse bekræfter altsaa den antagne Forudsætning,
som grunder sig paa Kulbrinternes Forhold i Varmen.

Frankland spørger fremdeles: »Hvorledes kunde
en lysende Flamme være saa gjennemsigtig, naar
den var fyldt med faste Kulpartikler?«

Hvad dette Spørgsmaal angaaer, maa det rigtignok
indrømmes, at man er istand til gjennem Flammen at læse
Skrift, som man holder bag ved Flammen af en Snitbrænder;
man vil dog let blive vaer, at Flammen er mere
gjennemsigtig i den nedre, mindre lysende Deel end i den lysende
Deel. Vanskeligere bliver Læsningen gjennem en Gasflamme
af større Tykkelse og umulig gjennem Flammen af et Lys eller
gjennem en Petroleum-Flamme fra en Fladbrænder. Er, som det
fremgaaer heraf, Flammens Gjennemsigtighed kun meget
indskrænket, saa kan man paa den anden Side læse den samme
Skrift gjennem Medier, om hvilke man med Sikkerhed veed,
at de ere fyldte med faste Dele, t. Ex. gjennem en Strimmel
Opalglas, oliet Papir eller oliet Lærred. Lysflammernes
Gjennemsigtighed kan saaledes umuligt tjene som Beviis mod
Nærværelsen af faste Kulstofmoleculer.

For at forstaae et andet af Franklands Spørgsmaal:
»Hvorledes det kan være ligegyldigt ved
photometriske Maalinger, om man indstiller en Flamme
paa den flade eller paa den smalle Side, naar det
er de faste Kulpartikler, som give Lyset,« maa man
mindes en Iagttagelse af Arago, ved hvilken det er blevet
foranlediget. Man vilde nemlig i Paris vide, hvilken Stilling
man skulde give Gasflammerne i Gadelygterne, for tilligemed
Fortouget ogsaa at belyse selve Kjørebanen paa det Bedste.
Arago anstillede photometriske Forsøg og fandt, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>