Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 353 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Om Aarsager til Forandring i Jordrotationens Hastighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

<sc> TIDSSKRIFT </sc>
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
13. AARGANG.	1874	12. HEFTE.

Indhold.
Om Aarsager til Forandring i Jordrotationens Hastighed, S. 353.
Spirende Planters Luftudvexling, S. 357.
Forsøg over Krudtets Forbrænding, S. 360.
Om Chloralet og dets Forbindelser med Albuminstofferne, S. 364.
Kulilte i Tobaksrøg, S. 367.
Om det atmosphæriske Støv, S. 369.
Indvirkning af fedtholdig Damp paa Fødevandet for Dampkjedler, S. 372.
En uskadelig Blyglasur, S. 374.
Tydsklands Staalproduction, S. 375.
Et nyt Brolægningsmateriale, S. 376.

Om Aarsager til Forandring i Jordrotationens Hastighed.

Efter de af Adams og Delaunay anstillede
Undersøgelser over Flodbølgens Indflydelse paa Jordens Rotation er
der ingen Tvivl om, at denne bestandigt bliver langsommere
paa Grund af den Friction, som Flodbølgen foraarsager.
Robert Mallet opstiller nu ligeoverfor dette Factum det
Spørgsmaal, om der ikke er andre Kræfter virksomme paa
vor Jord, som i større eller mindre Grad formaae at holde
denne Flodbølgens Virkning Stangen.

Saadanne synes der i Virkeligheden at være. Ethvert
Stykke Materie nemlig, der roterer som Deel af vor Jord,
og som stiger ned fra et høiere til et lavere Niveau, maa
herved opgive kinetisk Energi, i Forhold til Forskjellen i
Rotationshastigheden mellem dens høiere og lavere Stilling, og
den saaledes tabte Energi meddeles Jorden paa det lavere
liggende Punct. Hver Vanddraabe altsaa, hvert Sneefnug,
som fortætter sig paa de høiere Dele af vor Jord, maa, naar
man antager, at de naae disse Puncter uden relativ
Hastighed, søge at fremskynde Jordens Rotation, naar de stige ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>