- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Femtende Aargang. 1876 /
293

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Thomsen: Guldets Chlor- og Bromforbindelsers samt Guldiltets Fremstilling og Egenskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og ved 170° tørret Guld med Brom, indtræder under
Varmeudvikling en stærk Reaction. Lader man Overskudet af
Brom fordampe ved at hælde Karret, bliver en næsten sort,
sprød Masse tilbage, som let lader sig udrive til et fiint Pulver.
Behandler man dette fine Pulver gjentagne Gange med Brom,
optages kun lidet mere Brom, og naar Vægten ikke mere
tager til, viser Productet Sammensætningen AuBr2. Som
Exempel skal anføres, at 57,78gr Guld havde optaget 46,50gr
Brom, d. e. for 196 Guld 157,8 Brom eller 1,97 Atomer Brom.
Et andet Product viste ved Analysen 0,8049 Guld og 0,6777
Brom, d. e. 196 Guld og 165 Brom eller 2,06 Atomer.

Gulddobbeltbromidet er saavel i compacte Stykker som i
Pulverform en næsten sort Masse, der ikke, som det tilsvarende
Chlorid, flyder hen i fugtig Luft. Det decomponeres allerede
ved en Temperatur af c. 115°, hovedsageligt i Brom og
Bromüre; dog er det vanskeligt at fremstille Bromüret paa
denne Maade. Det opløser sig langsomt i Vand under
Varmebinding og Dannelse af Bromid og Bromüre, hvilket sidste
decomponeres yderligere. Af Syrer decomponeres det hurtigere.
Af vandfri Æther bliver det hurtigt deelviis decomponeret, idet
Bromid opløser sig, medens Resten, sandsynligviis for største
Delen Bromüre, kun langsomt decomponeres, idet Bromid
opløser sig og Guld bliver tilbage.

6. Vandfrit Guldbromid, AuBr3. Bliver
Gulddobbeltbromid i en Kolbe overgydt med vandfri Æther, idet
man samtidigt ved Udsugning af Luften afkjøler Vædsken
stærkt, for at forhindre en Reduction, faaes let en concentreret
Opløsning af Guldbromid i Æther, medens Guld bliver tilbage.
Bringes en Draabe af denne Opløsning paa en Glasplade,
fordamper Ætheren, og Bromid udskiller sig som et sort,
meget fiint krystallinsk Lag, som under Mikroskopet
tilsyneladende bestaaer af regulære Krystaller.

Vil man fremstille en større Qvantitet af Bromidet, maa
man fordampe den concentrerede Opløsning ved meget lav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:51:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1876/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free