Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjæl, den Verden iboende Fornuft. Eller de
holdt sig, som Paracelsus, f. Ex., fortrinsvis til
Biblens Lære om Guds Kærlighed. Ved Siden
af denne almægtige Kærlighed var der ingen
Plads for en evig Djævel og hans Rige, og Guds
Menneskevorden fortonede sig derfor ogsaa som
et smukt men ljærnt Sindbillede. Alle
Naturvidenskabens Tilhængere, til hvilken Fløj de
saa end hørte, vare da kendelige paa, at de ikke
ret troede paa nogen Djævel eller
menneskefødt Gud.
I Norden førte disse afvigende Synsmaader
som sagt ikke til nogen aabenbar Strid. Dertil vare
alle for stærkt bundne af det Overleverede. Men
at Spørgsmaalet dog var vakt og Uroen
allerede ulmede i Enkeltes Bevidsthed, derom
vidnede tydelige Kendetegn. Hos Paracelsus’
betydeligste Tilhænger i Norden, Tyge Brahe,
dækkedes saaledes Bruddel med Kirken kun af
en tynd Skal. Da han fordreves fra Hveen,
oplystes det, at han havde bevæget Præsten
derovre til at udelade Djævlebesværgelsen ved
Daabshandlinger, og at han selv i atten Aar ikke
havde været til Alters. Det gik ud over Præsten,
der dømtes til at have sit Embede forbrudt.
[Hist. Tidssk. IV. 6, Literat. S. 73. — Kirkehist.
Saml. VII. 40. — Danske Magazin II. 317]. Men
for Tyge Brahes Vedkommende vilde nogle Aar
senere alene denne »utilbørlige Entholdelse fra
det højærværdige Sakramente« have været til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
