- Project Runeberg -  Sundhedsbegreber i Norden i det 16 Aarhundrede /
258

(1900) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund With: Peder Severin Krøyer - Tema: Medicine
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilfælde af Misvæxt og Dyrtid indtraf i hine
Aaringer, hvilket delvis vistnok skyldtes Uro i
Naturen og stærke Yderligheder i Varme og Kulde,
Torke og Væde, men tillige forværredes ved
Datidens ufuldkomne Befordringsmidler og dens
Tilbøjelighed til at lægge Baand paa Ind-og Udførsel.

Selv med alle disse Betingelser i Erindring
vægrer man sig dog ved at tillægge dem alene
Skylden for den aldeles uforholdsmæssige
Sygelighed i Norden i den sidste Halvdel af det
16. Aarhundrede. Der synes at maatte have
været andre, os ubekendte, mere almindelige
Sygdomsaarsager tilstede, maaslce fælles for den
hele Jord. Man har i saa Henseende gjort
opmærksom paa, at i Aaret 1580 viste Magnetnaalen den
storste østlige Afrigning. [Mansa fremhæver dette
med Henvisning til Hansteen: Undersøgelser om
Jordmagnetismen. Christiania 1819.) Om der
sknlde herske nogen Forbindelse mellem disse
tilsyneladende saa vidtadskille Forhold, faar
Fremtiden algøre. Kun saa meget rides, at
Sundhedstilstanden ogsaa udenfor Norden var slet. I
Tyskland og Schweitz rasede saaledes Bubonpest
1552 og 1564, samme Sygdom hærgede Spanien
1564, medens der i Sydtyskland tillige optraadte de
to sjældnere Sygdomme: Sovesyge og hurtigt
dræbende Næseblod. I Aaret 1577 skal der være død
to Millioner Mennesker i Mexiko o. s. v. Det er paa
denne sygdomsbefængte Baggrund, at Forholdene
i Norden i Slutningen af det 16. Aarhundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlsundhed/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free