Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
;neste handling som han under hele maaltidet uten ind
.igelse hadde faat lov til at utføre med sine egne hænder,
)g han tvilte nu ikke paa at han hadde gjort noget som
/ar høist upassende og uværdig for en prins.
I dette øieblik begyndte det at rykke til i hans næse
nuskler, og næsetippen at løftes op og rynkes. Tom viste
inart voksende tegn til ildebefindende. Han saa bøn
’aldende snart paa den ene, snart paa den anden av
ordene foran ham, og han fik taarer i øinene. For
ærdelse stod at læse i deres ansigter. De sprang frem
il ham og bad om at faa vite hvad der feilet ham.
?uld av angst svarte han:
«Jeg ber dere om forladelse; jeg klør saa forfæidelig
næsen. Hvad er skik og bruk i slikt et tilfælde? Si
let fort; for jeg holder det ikke ut længer.»
Ingen lo; alle stod som faldt fra skyene og saa paa
iverandre i dypeste forlegenhet. For se, her var en
loverstigelig mur, og Englands historie hadde inlet at
)erette om noget lignende. Overceremonimestereii var
kke tilstede, og der fandtes ingen som var sikker nok
il at vaage sig ut paa dette endnu ikke kartlagle hav.
der fandtes ingen arvelig næsekløer blandl lordene.
midlertid hadde taarerne flytt over sine bredder og
)egyndte at rinde nedover Toms kinder. Hans skjæl
fende næsebor bad endnu mere indtrængende om hjælp
lnd før. Endelig brøt naturen sig gjennem etikettens
ikranker. Tom bad en stille bøn om tilgivelse hvis han
iv gjorde noget galt, og lettet sine hoffolks betyngede
ijerter ved seiv at klø sig paa næsen.
Da han var færdig med at spise, traadte en lord frem
ned et bredt, flatt guldfat, hvori der var dul tende
•osenvand til at skylle munden med og vaske fingrene i,
)g den arvelige lord-servietholder gjorde sig fæitiig til
it tørke ham. Forlegen stirret Tom et øieblik paa fatet,
øftet det derpaa op til munden og tok ganske alvoilig
sn slurk derav. Han rakte det tilbake til lorden og sa:
«Jeg maa si at jeg ikke synes det var godt. Det har
;n noksaa behagelig lugt; men det er ikke tilslrække
ig sterkt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
