Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Um-
l.
I aabcn Kaad. — Den gamle, forfaldne Herregaard.
Det var en stærk Kuling fra Notdost· Gjennem store Beelt
gik svær So; den væltede mod den smalle, skoogroedeO Lange-
land, som Oehlenschläger kalder »en Nosengreeti kastet i
Vandet«, og som han saa smukt i sin »Langelandsreise« har
besunget; vi have kun at sige om den, at paa Nokdspidseie her
havde et Selskab slaaet sig til Ro om Madkurve11; Vog11e11, der
igjen skulde fare dem hjem til Herregaardeii, holdt tæt ved. Bræn-
dingensproitede den ene Gang høiere end den anden, Champag-
nen knaldede, og Vinden greb i Servietterne og Damekaabekne,
som vare halv paa, thi det var seent paa Hosten.
»Meti det er jo næsten en Storml« sagde den ældste Dame.
»Q« det er saa deiligt, Mamal« sagde den Yngre; »bare
der maatte sirande et Skibl««
»Gnd forlade Digl«« sagde Modereti.
»Men de Strandede skulle faae det godt! vi ville give dem
Skinke og Champagne, rede Seng for dem hjemme paa Gaarden. .
«Ti dog stille! det er jo gkueligt! og see dog bare, der er
et lille Fartoi derndel Gud, det vælter! det kan aldrig gaae
godt! Gud skee Lov, at vi ere paa det Torke.«
lis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
