Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·
lo
Nogle lasede Bonderdrenge stode og kigede ind i Gaarden-
En red der igjen paa Trcehest, for »den kunde dog bedst oire
Bondeknolden;« det var lange Raomuö, som de kaldte ham.
Engang havde han Lidet til Bedste og derfor tvang Herremanden
ham til at overtage en ussel, saldefaerdig Gaard. Rasmus
satte Alt til paa den, dog derved blev den ikke stort bedre og
Asgisterne kunde ikke svared. Herremanden lod Rub og Stub
derinde vurdere, og derpaa Rasmus med Kone og Barn saette
ud af Gaarden. Rasmus gjorde en bedrovelig Vise derom og
blev derfor sat i Hundehullet. Da han kom ud, overlod man
ham et jordlost Huus paa Marken; sor dette usle Skuur med
en Smule Kaalhave og et Stykke asHovmarken, to Tonder stort,
maatte han og Koneit slide og stabe deres meste Tid bort paa
Gaarden; imorges knhede han, at det var sor haardt et Liv, og
derfor red han nu paa «Traehesten«. Denne var et smaltBrat,
reist paa to Perle; skraas over det var den arme Synder sat-,
to tunge Muurstene havde de bundet ham ved Benene for at disse
kunde strakkea ned, og Satdet paa det skarpe Brat derved blive
ham smerteligere.
En ussel, bleg Kone, med sorgradteZine« stod og snakkede
venligt til den Karl, der havde et Slags Opsigt med Shnderen;
hun var lange Raomuo’sKone; Rasmus havde hverken Hat
eller Hue paa; ned om Ansigtet hang ham det tvkke Haar, som
han imellem rystede, naar Flucrne plagede ham for slemt. De
tunge Muurstene tvang Fodderne mod Jorden, men i hvormeget
han strakte Taaspidsen, kunde han dog ikke faae Støtte.
En lille treaars Pige, hans og Konene Barn. deilig som
en Gudelengel, krob i Græsset, og mens Modereri talte med
den vagthavende Karl, nærmede Barnet sig Faderen, og enten
ester Instar as Moderen, eller af barnlig Instinkt, skod huir
ganske sagte en Steen ind under Fadererio ene Fod, hvorved han
kunde støtte den. Barnet havde allerede ganske sagte taget en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
